Keramikerens landidyl
Boligreportage

Boligreportage: Kom indenfor i keramikerens landidyl

AF: Kristina Sørensen Foto Winnie Methmann Redigeret til web
4.07.2025
Keramiker Julie Damhus og hendes mand Søren har forvandlet en gammel gård til et kreativt hjem fyldt med keramik, genbrug og historiske detaljer. Kom med på besøg i deres smukke hjem.

Det er svært ikke at blive betaget af de idylliske omgivelser, når man ankommer til keramiker Julie Damhus og hendes mand Sørens historiske gård fra 1847 i den lille by Skørring.

Gården ligger centralt i byen mellem kirken og skolen, og stedet oser af charme og autenticitet. Med et hovedhus på hele 320 kvadratmeter, tre staldlænger, et hønsehus, et anneks og 2,5 hektar land er der mere end rigeligt med plads til familien, der så det som en stor bonus, at bygningerne ikke var blevet moderniseret, men stod som de var – originale og fulde af historie.

Julie-Damhus-keramiker

Hvem?

Julie Damhus, 39 år, keramiker og produktdesigner, uddannet fra Designskolen Kolding i 2014 og siden udlært af pottemager Lars H. Kähler. Hun grundlagde Julie Damhus Studio i 2017, og hendes keramik er i dag at finde hos en lang række forhandlere i ind- og udland. Julie bor med sin mand Søren, 41 år og deres tre børn Vilfred, 11 år, Gusta 8 år og Vera, 6 år.

Hvad?

Et gammelt landsted fra 1847 på 320 m2 med 2,5 hektar land tilknyttet. Beliggende i Skørring i Østjylland.


Stor renovering

Alt skulle renoveres. Stuehuset var slet ikke isoleret og blev kun opvarmet med en lille brændeovn, husker Julie, og fortsætter:
– Rummene var givet liv i forvejen, hvilket bestemte rammerne for, hvordan vi har renoveret.

keramikers-kontor

Gennem hele renoveringen har parret været optaget af at bevare gårdens oprindelige detaljer. Når det ikke har været muligt, har de i stedet købt gamle byggematerialer, der passede til gårdens stil. F.eks. stammer gulvet i deres fælles kontor fra et nærliggende forsamlingshus.

badeværelse-keramikerens-hjem


og den charmerende dør til toilettet blev fundet hos Skave Nedbrydning, hvor parret også har gjort andre spændende fund – bl.a. den store vask på toilettet, som oprindeligt hang i en skole. Understellet til vasken har Søren selv snedkereret, så det passer perfekt ind i hjemmets gennemførte stil.


Altid nye projekter

Inden renoveringen af stuehuset var helt færdig, kastede Julie og Søren sig over ombygningen af den ene staldlænge. Her indrettede de et midlertidigt keramikværksted til Julie og et tømrerværksted til Søren. Det blev starten på Julies liv som selvstændig, da hun i 2017 valgte at etablere sit eget keramik-studio.

Kopreol-keramikerens-hjem

Kopreolen i køkkenet fra Hübsch passer perfekt til Julies keramikkopper. På spise­bordet står hendes nyeste vase af egen produktion i en smuk blå tone.

køkken-keramikerens-hjem

Køkkenet emmer af nordisk landidyl. Det er fra Ikea, mens det store stålbord er genbrug fra et industrikøkken. Her er også blevet plads til en daybed, som børn og gæster bruger flittigt, når parret laver mad.

3 tips til at få Julies stil

1: Giv nyt liv til gamle møbler, ting og loppefund ved at upcycle dem. Det tilføjer både personlighed og historie til hjemmet, samtidig med at det er bæredygtigt.

2: Bevar originale detaljer og materialer, når du renoverer, og vær tro mod bygningens oprindelige stil og detaljer. Hvis noget ikke kan bevares, kan du supplere med gamle byggematerialer, der matcher – det skaber en smuk helhed.

3: Skab sammenhæng i hjemmet ved at vælge farver inspireret af naturens toner. Det giver et harmonisk udtryk og binder rummene sammen.

Julies-the-garden-vaser-på-bordet


På sofabordet i stuen står en af Julies The Garden-vaser med en smuk buket fra haven. Koppen er fra Kasper Würtz, og lysestagen fra danske Niko June skaber med sit uperfekte formsprog en fin kontrast til Julies keramik.

skydedør-hjem-keramikerens-hjem-inspiration

Den markante skydedør til stuen har parret naturligvis selv bygget. Dørens rå udtryk giver modspil til den feminine indretning og de mange fine keramikting i hjemmet.

entre-keramikerens-hjem

Familiens lyse og indbydende entre. Bænken er håndlavet af Søren, mens vasen er Julies værk. På billedvæggen, der giver rummet personlighed, hænger værker af bl.a. Kirstine Falk, Sikker Hansen og Laia Avinoa. Den originale trappe er blevet videreudviklet af Søren.

soverum-keramikerens-hjem

Julie og Sørens soveværelse er holdt i rolige, naturlige farver for et harmonisk udtryk. Sengebordet er fra Hübsch, vasen med æblegrenen fra Lars Kähler, og sengegavlen er fra Jotex.

Sponsoreret indhold