primaerbillede_helenes_historie_stue_sovevaerelse
Lejlighed

Helenes betagende bogreol har taget Instagram med storm – og den er ikke spor dyr

af Julie Wittrup. Foto: Mikkel Dahlstrøm/Another Studio 15.09.2022
Helene finder inspiration til hjemmet i Aalborg flere steder. Hun bruger Instagram meget, men inspirationen kommer også fra udlandet blandt andet gennem rejser og Pinterest.

Poetisk stemning

Helene finder inspiration til hjemmet i Aalborg flere steder. Hun bruger Instagram meget, men inspirationen kommer også fra udlandet blandt andet gennem rejser og Pinterest.

– Jeg kan vist ikke komme uden om, at jeg føler mig meget draget af de storslåede, charmerende parisiske herskabslejligheder og gamle historiske palæer, og jeg forsøger at nærme mig den samme poetiske stemning i vores eget hjem, siger Helene, og fortsætter:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– På samme tid drages jeg også af den fine Japandi-stil, som emmer af en afslappet og uformel stemning med lette papirlamper og lækre jordfarver.

En drømmer

Blikket mod udlandet har altid været der, og Helene joker tit med sin kæreste, Mads, om, at hun burde have levet i en anden tid.

– Jeg er bare lidt af en drømmer. Jeg suger film og serier til mig, som omhandler tidligere århundreder. Romantik, historie, kunst – jeg elsker det. Til sommer skal vi køre Skotland rundt for at opleve alt den historie, som landet byder på. Både de detaljerede og historiefyldte slotte, stråtagshusene og de gamle borge, som engang var nogens hjem. Dét inspirerer mig helt vildt, fortæller Helene.

Hjemmet huser også musiker Mads Houe, der efterhånden har vænnet sig til Helenes mange kreative idéer.

– Mads ved, hvor meget indretning betyder for mig, og hvor meget glæde og energi, jeg får ud af det, så selv om han kan synes, at noget lyder specielt eller besværligt, så er han med på det og kan faktisk godt se, hvad jeg tænkte på, når idéen er ført til livs. Jeg tror faktisk efterhånden ikke, at noget kan komme bag på ham, ikke engang når jeg vil male endnu et loft derhjemme, siger Helene. Selv om Helene indretter sig æstetisk og herskabeligt, er det vigtigste, at der er plads til dem alle, også parrets lille søn Karl Bille på 1,5 år.

– Herhjemme må man gerne hoppe og spilde i sofaen, også selv om den er hvid. Selv om jeg forelsker mig i smukke – til tider dyre ting, så er det trods alt ting, som kan erstattes, og det er vigtigt for os at huske på, siger Helene.

kom med ind og bliv fortryllet:

bogreol_helene-houe_sofacompany_billedvaeg

Helene har en forkærlighed for ting, der har en historie, og hun vil beskrive stilen i hjemmet som charmerende, organisk og harmonisk. Det lille sidebord med marmorfod er fra &Tradition, og lampen er fra Valerie Objects.

Hvem?

Helene Houe, 33 år, boligstylist, influencer og konsulent, Mads Houe, 29 år, musiker og underviser­ samt parrets søn Karl Bille på 15 måneder. Følg Helene på @helenehoue.

Hvad?

Herskabslejlighed på 150 m² i Aalborg C.

tekstboks_om-helene_q-and-a

Helene indretter stort set kun med vintageinteriør, og hun elsker at gå Aalborgs genbrugsbutikker tynde for at finde et fund, der passer ind i lejligheden.

stue_franske-doere_rispapir_bogreol_billedveag

Bogreolen er den, der høster allerflest likes, når Helene deler den på sin Instagramprofil. Som kontrast til de mange bøger, har Helene indrettet stuen med lyse møbler og et gulvtæppe i organisk form. Reolen er bygget op af moduler fra Ikea, gulvtæppet er fra Layered, og sofaen er fra Sofacompany. Farven på væggen er Kokos fra Jotun, og farven i loftet hedder Minty Breeze.

stue_billedveag_plakat_minimalistisk_malede-lofter.

Giv din billedvæg et legende udtryk ved at placere billederne med god luft mellem, og varier også gerne afstanden mellem billederne. Ved at tilføje enkelte runde elementer, som f.eks. platten her, kan du bryde med de mange firkanter, mens et enkelt stablet billede er med til at gøre billedvæggen mere skødesløs. Lænestolen er fra New Works, vasen og fadet på marmorbordet fra Willum er vintagefund, og den store papirlampe er fra Hay.

bogreol_franske-doere_spisebord_spisestue_krom_frisvinger

En væg-til-væg-reol er et stort møbel, der godt kan komme til at virke tungt. For at give reolen et lettere udtryk kan du stille tingene lidt tilfældigt ved f.eks. at lægge en stak bøger lidt henkastet i nogle rum, mens du i andre rum kan stille vaser, skulpturer og andet mindre nips. Reolen er lavet ud af Billy-reoler fra Ikea. Væggene i spisestuen er med den varme Humble Yellow, mens loftet er malet med farven Deco Pink – begge fra Jotun. Det var bl.a. kigget gennem de fire stuer en suite, som Helene og Mads faldt for ved lejligheden.

sovevaerelse_rispapir_wave-spejl_fermliving_seng_sengetaeppe_garderobe

En nem måde at tilføje lidt af den rolige Japandi-stil til indretningen er ved at inkorporere store, luftige rispapirlamper. Lampen fra Hay kommer ekstra meget til sin ret op mod loftet, der er malet med farven Grounded Red. Spejlet er fra Ferm Living, sidebordet er fra Zara Home, sengetæppet er fra Juna og rattantæppet er fra Ikea.

seng_sovevaerelse_natbord_sengelampe

Tænk ud af boksen, når du skal vælge sengelamper. En skulpturel væglampe ved sengen tilføjer et overraskende element, der giver soveværelset lidt kant. Lampen er fra Valerie Objects. Farven på væggene har Helene malet i farven Kokos fra Jotun, som også går igen i stuen.

hjemmekontor_sidebord_minikontor_skrivebord.

Undgå ”døde” hjørner ved at opstille små stillebener og stemningsfulde miljøer. I et hjørne af stuen har Helene stillet et hjemmelavet flisebord som et underlag for skulpturelle lamper og vintagefund.

lampe_billede_bambusskammel

Vil du skabe et drømmende og sanseligt udtryk, kan du vælge ekstra lange gardiner, der falder skødesløst på gulvet. Gardinerne i hør er fra Ikea, og lampen er fra Vitra.

entre_gang_indgang_glasdoer_entremoebel.

Helene tænker altid over sammenhængene rummene imellem, når hun udvælger farver. I stuen er farven Kokos malet på væggene, den går igen inde i soveværelset. I entréen har hun valgt farven Minty Breeze, der også er på loftet i stuen. På den måde binder farverne rummene sammen og skaber en rød tråd.

Tip: I en entré uden vinduer, kan det være en idé med et stort spejl, der kan reflektere lyset og få rummet til at syne større.