Haveindretning

Kolonihave med plads til ukrudt

af Julia Lahme 15.08.2017
Foto: Julie Vöge.
I Mette og Martins kolonihave kommer gift og kunstgødning aldrig ind over dørtærsklen - eller havelågen, om man vil. Til gengæld er ukrudt og andre ofte afskrevne plantearter mere end velkomne i den lille frimærkehave.

Mange drømmer om en stramt struktureret have, hvor planter og blomster står snorlige på række, og græsset og hækkenet altid er nyklippet. Men sådan er det ikke for Martin og Mette, der har gjort deres kolonihave til et udendørs laboratorium for væksten af ukrudt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Mere end blot en have

”Vi er vilde med ukrudt,” fortæller Martin. ”Man ved aldrig, hvad der kommer op.” Så parret lader ofte ukrudt stå for at lade sig overraske. En tidsel endte med at give den smukkeste lilla blomst, og når den så står der og solen falder på den, giver det mening bare at lade haven tage over indimellem. Det er livskraften i haven, der bliver ved med at fascinere parret, og det at skabe noget selv. Kombinationen af at kunne tilrettelægge haven og at bestemme over, hvad der allerhelst skal komme ud af indsatsen er forunderligt, og at naturen så også tager over indimellem, giver overraskelser og lykkeglimt. Som Mette siger det: ”Det er her, at haven bliver mere end blot en have.”

Sammenhold i kolonihaveforeningen

I begyndelsen var parret efter eget udsagn ligeglade med de andre i kolonihaveforeningen. De havde så travlt med at få styr på haven og huset og med at sætte sig ind, i hvordan haven skulle reorganiseres. Men efterhånden er de begyndt at gøre en indsats for at invitere nogen, der har haft haver længere end dem, indenfor for at lære mere om, hvordan man gør. De viser gerne haven frem, bytter frø med andre i haveforeningen, og Mette har engageret sig i vurderingsudvalget, som prissætter havernes værdi, når de skal sælges.

Der er forskel på de gamle og de unge i foreningen: For eksempel ville de unge gerne kunne have høns, hvilket blev nedstemt, og det samme gjorde forslag om for eksempel at få brændeovne i haverne. ”Men der er ved at ske noget. Der kommer flere unge til,” siger Mette.

”Det at have en kolonihave er en hobby, der opfylder alle mine behov. Der er hele tiden noget at lære, noget ny viden, som jeg ikke har i forvejen. Samtidig med at jeg hele tiden lærer noget, er jeg udenfor, bevæger mig, spiser sundere og har det bedre,” fortæller Mette. ”Det er svært at miste interessen, for der er en verden af viden, der venter på, at jeg kaster mig over den.”

En økologisk nyttehave

”Alt, hvad vi planter, skal kunne bruges til noget,” fortæller Mette, som derfor har sået kalabas-græskar i år. Dem vil hun udhule og lave skåle og fuglehuse af. ”Det lyder simpelthen så sejt, og jeg bliver nødt til at prøve det,” fortæller hun med julelys i øjnene.

Mette og Martin overtog hus og have efter en mand, Mette kalder en old-school gartner – en, der ikke er bange for at bruge gift til at holde skadedyr væk. Det kunne Mette aldrig drømme om, så haven er nu en økologisk perle, hvor et af målene er at dyrke de grøntsager, de selv spiser. Parrets ambitioner for haven er høje, når man taler med dem, men for dem selv er det den naturligste ting i verden. ”Der er kommet meget fokus på sundhed og det at dyrke sine grøntsager og krydderurter selv. Det forstår vi godt, og det er også sådan, vi har det. At plukke sine egne grøntsager i sin egen have giver en utrolig fed følelse,” fortæller Mette.

Hun har sat sig grundigt ind i, hvordan haven bedst dyrkes, så både afgrøderne, insekterne og jorden har det godt. For eksempel fortæller Mette, at hun og Martin har sat sig ind i, hvilke blomster der især tiltrækker bier og sommerfugle, fordi begge dele er vigtige for en god økologisk cyklus i haven. Og som vi står der i haven, er der da også en summen af liv fra buskene. Parret har opdaget, at der bor en tudse i haven, og den får lov at blive der, fordi den også holder dræbersnegle nede. ”Igen er der en naturlig cyklus,” forklarer Mette. I køkkenhaven er der anlagt et bed, som er resultatet af mere tilegnet viden om ”de tre søstre” – tre planter, som fungerer særlig godt sammen, har Mette læst sig til: majs, squash og bønner. Majsene er høje, squash fungerer som et godt bundække, og bønnerne kan vokse op ad majsene. Samtidig er bønner kvælstofsamlende i jorden, hvilket er godt for majs og squash.

Vil du have mere inspiration til kolonihaven?

Al tekst og billeder er fra Julia Lahmes Kolonihaveliv, der handler om at finde lykken på et frimærke. Lahme tager dig med ind i 16 forskellige kolonihaver, hvor du får lov til at møde dem der bor der, og se hvordan de har valgt at bruge haven. Her er også baggrundsviden om fænomenet og meget, meget mere.