altan_indretning_inspiration_ideer_tips
Terrasse og altan

Altan-indretning: 21 smukke altaner, du kan blive inspireret af

af Christine Agertoft og Charlotte Kobberøe Fink. Foto: Nellie Møberg 11.05.2022
Mangler du inspiration til altan-indretningen? Se 21 altaner, og få tips og inspiration til at indrette den perfekte altan til dig.

Er du på udkig efter altan-inspiration? Hvis ja, er du kommet til det rette sted.

En altan er guld værd, når solen skinner, og lejligheden er bagende varm. Men få kvadratmeter kræver overblik over indretningen og godt med fantasi for at få mest muligt ud af dem. En gylden regel er at gøre sig klart, hvad man vil bruge sin altan til, og så indrette præcis efter behov.

Altan-indretning: 5 gode tips, du kan få inspiration fra

1. Start med at lave en plantegning af altanen, så du kan danne dig et overblik over, hvor meget plads du har at gøre godt med.

2. Lav så en liste over de behov, som altanen skal opfylde. Spørg fx dig selv om: Hvor mange mennesker skal opholde sig der på samme tid? Skal I bruge et bord, hvor I kan spise aftensmad, eller er det fint, man blot kan stille en kaffekop? Er det vigtigt, at der er opbevaring på selve altanen? Skal der stå en grill eller være plads til solbadning?

3. Gå på jagt efter møbler, der opfylder dine behov - eller specialbyg dem til altanen. Der findes også mange møbler, der er særligt egnede til altaner. De rette møbler kan spare dig meget plads, og investerer du i de helt rigtige, vil de skabe glæde år efter år.

4. Sørg for, at træværket er olieret, væggen malet, og eksperimentér evt. med nogle spændende farver på en enkelt væg, eller mal et møbel.

5. Hvis altanen ikke er overdækket, kan det være en god idé med et solsejl eller en markise - en parasol og især parasolfoden stjæler rigtig meget plads.

Vi har samlet brugbare tips til altan-indretningen herunder og fundet 25 smukke altaner, som du kan blive inspireret af. Og der er både tips og inspiration til indretning af den smalle altan, de små og store altaner, de romantiske, de stilrene og mange flere.

Brug masser af tekstiler på din altan

Selv på få m2 kan du hurtigt skabe en sanselig atmosfære med masser af fine puder, tæpper og duge, så altanen føles som en forlængelse af stuen, når du slår dørene op på lune dage. De seneste år er der også kommet fokus på deciderede udendørstekstiler, som bedre kan tåle vind og vejr, så kig eventuelt i dén retning, hvis du ikke orker at rykke de bløde indslag ud og ind.

altan_indretning_faa_m2_laehegn_lyskaeder

Foto: Pia Winther

Skab personlighed på altanen med planter og blomster

Klatrende grønne planter, altankasser med blomster og krukker med minitræer: Hiv havens elementer ind på din altan, og skab en frodig oase, der vækker sanserne.

altan_inspiration_traegulv_planter_inpiration_peter-kragballe

Foto: Peter Kragballe

Luksusfølelse på altanen med en daybed

all in på altan-glamour, og indret din altan med en luksuriøs daybed, så du får feriefølelse hele sommeren igennem.

altan_inspiration_indretning_daybed_

Foto: AOP/Miguel Varanda

Inspiration til at skabe zoner på din altan

Er du så heldig at have masser af plads på din altan, så brug den til at skabe flere forskellige zoner til hver sit formål. For eksempel kan du bruge den ene del til en spiseplads - og som her skabe en hyggelig lille læsekrog i den anden ende. Bænken er fra Hay.

altan_indretning_inspiration_hay_baenk_peter_kragballe

Foto: Peter Kragballe

Skærm din altan af med et hyggeligt læhegn

Ligeså skøn en altan er, ligeså intenst kan det også være, hvis naboerne kan følge med i ALT, du foretager dig. Derfor kan et godt tip være at gå på jagt efter en form for afskærmning, som kan sikre dig en lidt mere privat altanoase. Det kan både være det klassiske altansejl – eller som her et hyggeligt læhegn i pileflet, som falder godt i et med naturen udenfor.

altan_indretning_inspiration_cafesaet-

Foto: Nellie Møberg

Inspiration til en spiseplads på din altan

Der er bare noget helt specielt over et måltid i det fri, så for mange vil førsteprioriteten på altanen være en hyggelig spisekrog til de solrige dage. Har du masser af plads, kan du som her gå efter et stort, robust bord, som permanent kan stå på altanen - men mindre kan også gøre det. For eksempel kan et lille cafébord med to klapstole være alt, du skal bruge for at indrette en hyggelig altan-spiseplads, og så kan det let ryddes væk, hvis pladsen i stedet skal bruges til solsnyderi på langs. Møbelsættet er fra Hay.

altan_indretning_inspiration_spisebord_

Foto: Peter Kragballe

Skab en hyggelig lounge-krog på din altan

Der skal kun få altan-m2 til for at lave din egen lille afslapningskrog i det fri. Her udgør en lounge-bænk og et lille sidebord det perfekte spot at slå sig ned på både solrige dage og lune aftener. Puderne, pilehegnet, lyskæden og planterne er samtidig med til at give altanen masser af personlighed. Hynderne er fra Særlig, og puderne er fra Aiayu og Studio Feder.

altan-indretning_inspiration_lille_altan_baenk

Foto: Nellie Møberg

Brug tæpper som hyggesprædere

Du kan sagtens have tæpper på altanen. De er både hyggelige og praktiske til bare tæer. Men vælg gerne et i et materiale, der er beregnet til at have udenfor.

altan indretning

Foto: Lars Kaslov

Brug en klassisk bænk på din altan

Hvis du har plads til en klassisk havebænk, så er den en fin måde at maksimere siddepladsen på en altan.

altan inspiration

Foto: Lars Kaslov

Afslappende sol-spot på din altan

Skab et hjørne, hvor du både kan slange dig i solen om dagen og hygge med venner med vin om aftenen.

indretning altan

Tænk i hyggelig belysning, når du indretter din altan

Hvis du har meget lidt lys på din altan, eller du gerne bare vil bruge den de sene sommeraftener, så indret med lanterner med levende lys i. Du kan også skabe både mere lys og hyggestemning ved for eksempel at hænge en lyskæde op eller indrette med transportable lamper.

indretning altan

Foto: Andreas Mikkel Hansen

En oase til afslapning

Hvis du ikke har planer om at spise aftensmad på altanen, så sats i stedet på lounge-stole, hvor du fx kan nyde en iskaffe.

altan indretning

Foto: Bjørn Jakobsen

En lille altan-have

Indret med en masse planter og blomster, og skab hyggelig havestemning. En altan udelukker jo ikke jord under neglene.

altan inspiration

Foto: Claudi + Capion

SE OGSÅ: Forvandl din terrasse til en udendørs stue

Lounge-stemning på altanen

Skab afslappet lounge-stemning med sofaer, tæpper og planter. Så bliver altanen næsten ligesom en stue.

altan indretning

Foto: Lars Kaslov

Specialbyggede møbler

Når pladsen er trang, så vinder du rigtig meget med specialbyggede møbler. Vær ikke bange for selv at prøve dig frem med sav, hammer og fri fantasi.

altan inspiration

Foto: Ditte Capion-Damgaard

Brug omgivelserne i altan-indretningen

Husk, at du også skal kigge på omgivelserne, når du indretter en altan. Match farverne på altanen med naturen omkring.

indretning altan

Foto: Mikkel Adsbøl

Brug det, du har, når du indretter din altan

Dine gamle krukker, vaser eller møbler kan sagtens bruges på altanen. Mal dem eller lad dem være, som de er.

inspiration altan

Foto: Claudi + Capion

Leg med farver og mønstre

Hynder, puder og tæpper skaber liv på selv den mindste altan, og man må gerne mikse og matche for at få et farverigt og personligt udtryk. Det er tilmed meget nemt at ændre udtrykket, hvis du trænger til nyt liv i din altan-indretning.

indretning altan

Foto: Frederikke Heiberg

Lav en køkkenhave på din altan

Brug din altan som køkkenhave - så har du ikke langt til urter og grøntsager, når du laver mad.

altan inspiration

Foto: Lars Kaslov

Skab caféstemning på altanen

Skab caféstemning på altanen med en hængende bænk og et lille cafébord. Det er en god måde at spare plads på og giver et minimalistisk, men hyggeligt udtryk.

altan inspiration

Brug træ på din altan

Møbler og gulve af træ giver varme til en ellers kold altan, og så behøver den egentlig ikke så meget indretning i sig selv.

indretning altan

Foto: Tine Bukh