Spisestue

Blikfangende stole til boligen

af Line Sølvhøj Johansson / Foto: Mette Wotkjær, Kaul Productions, Pernille Guldbæk Kaalulnd og Kira Brandt 12.09.2014
Giv din bolig ekstra blikfang med opsigtsvækkende stole. Her guider vi dig til stole, der stjæler opmærksomheden og give boligen ekstra kant.

Drømmer du om en bolig, der skiller sig ud, provokerer og stjæler opmærksomheden fra dine gæster? Du behøver ikke at investere i dyre designermøbler for at give din bolig ekstra charme og personlighed. Med få tips og tricks kan du give dine stole kant og stil og gøre dem til blikfangende elementer i boligen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Stjæl stilen fra Københavns hotteste restauranter

DIY-stolen

Maling er et alletiders trick til at give dine stole ekstra stil. Antikke møbelfund kan piftes op og få nyt liv. Sort, hvid eller grålige toner kan forvandle slebne træstole til stilfulde stole, der matcher ethvert bord. Du kan også kaste dig ud i en opsigtsvækkende farve, eller male dele af stolene og på den måde arbejde med kontraster og farvekombinationer.

Læs også: Miks og match dine spisebordsstole

3 tips til unikke stole

• Vær ikke bange for at udleve din stil. Har du en kærlighed til bestemte farver, eller falder du for et atypisk møbel, så invester i det. Så længe du følger dit hjerte og produkterne harmonerer med din stil, er det sikre valg.

• Gå efter antikke loppefund. En stol kan males om og ombetrækkes, eller du kan være heldig at finde et lækkert designmøbel til billige penge.

• Hold øjnene åbne, når du rejser. Her kan du finde stole og andre møbler, der er helt unikke. På designmesser kan du spotte fede designs og få fingre i dem før alle andre.

Læs også: Det moderne køkken anno 2014