Bæredygtige og økologiske materialer vinder mere og mere frem, også i boligen! Og heldigvis for det, for vores trang til at indrette os smukt forsvinder nok aldrig - og brug og smid væk-tankegangen er bare ikke særlig charmerende.
Få grøn inspiration til boligen med redaktionens egne favoritter, og bliv klogere på bæredygtige materialer.
Læs også: 16 myter om bæredygtige materialer
Sådan indretter du dig bæredygtigt
Hvis du for alvor vil gøre miljøet en tjeneste, er det bedst og billigst at indrette din bolig med brugt interiør. Træmøbler bliver næsten som nye, hvis de får en gang maling eller bliver slebet og lakeret. Gamle sofaer har det dog med at blive bløde og møre, og måske higer du også efter noget nyt bare en gang imellem.
I så fald kan du gå efter ting, som er produceret af genanvendte materialer, fx glas, papir, træ eller visse metaller. Eller du kan købe ting, der er lavet af bambus eller rattan, som er naturlige og miljøvenlige materialer, bl.a. fordi de er hurtigtvoksende i naturen. Derudover går de aldrig rigtig af mode!
Se også: Giv de gamle møbler nyt liv
Få mere grøn inspiration til boligen i galleriet:
Indret dig grønt


Langt de fleste møbler bliver produceret at træ - og uanset hvilken træsort man bruger, er det en belastning for miljøet, hvis skovarealer bliver ryddet, uden at der bliver plantet nye træer. Derfor er det klogt, så vidt muligt, at købe møbler og interiør af FSC-certificeret træ. I en FSC-skov bliver der nemlig ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at producere.
Skærebræt af FSC-certificeret egetræ (Skagerak). Vaflede økologiske bomuldskarklude, net med teksten It Matters af økologisk bomuldslærred (The Organic Company). Zuperzocial-opbevaringsbokse af bionedbrydeligt materiale (Gågrøn). Taburet af bambus (We Do Wood).


Det kan sagtens lade sig gøre at indrette stuen med fine møbler og skønne materialer, der både skaber hyggelig stemning, og samtidigt giver plus-point på miljøkontoen. Skab den skønne stemning af sommerhus med masser af planter og interiør i lyse træsorter.
Nanna-gyngestol af bæredygtig rattan (Nanna Ditzel). Lille taburet af bæredygtig rattan (Franco Albini). Plakater, Flower Raven og Nature, trykt på genbrugspapir (Vanillafly). Vævet tæppe med frynser af 100% lamauld (Aiayu).


Giv kontoret et grønt touch ved at hænge alle dine yndlingsmotiver til pynt på en dekorativ opslagstavle. Denne fine variant - og de søde magneter dertil - er alt sammen fra Skagerak og lavet af FSC-certificeret træ.
Smagen af rabarber (Inger Vaaben). Keramikpenneholdere (Studio Arhoj). Keramikvase (Ment).


Findes der noget bedre end at forkæle sig selv og familien på de kølige dage med te og godter? Også dette kan nydes med bæredygtighed in mente. Se bare dette fine hygge-sæt i strik og træ!
Strikket pude af 100% lamauld, strikket hamish-plaid af 100% lamauld (Aiayu). Elegant bakke af FSC-certificeret muiractiaratræ (Munio). Sort keramiktekande, keramiktekopper, keramikunderkop, lille grå skål (Gurli Elbækgaard).


Giv også dine stueplanter et grønt sted at bo. De fine potter og kurve på billedet er lavet af bæredygtige materialer som nedbrydelig jute og genbrugspapir og kan mixes og matches i en uendelighed af yndige kombinationer!
Cutter-bænk af FSC-certificeret egetræ (Skagerak). Respiin-kurv af 100% nedbrydelig jute (Gågrøn). Ombria-urtepotte i skiffergrå (Kähler). Milano-urtepotte af 100% genbrugspapir (Lübeck Living).


Inden for de seneste år er økologien nærmest stormet ind i køkkenregionerne. Ikke bare spiser vi mere og mere økologisk mad, vi får også større mulighed for at omgive os med økologiske køkkentekstiler såsom viskestykker, karklude, duge og gardiner.
Strikkede karklude, strikkede viskestykker, træbørste (Alt fra Humdakin).