Vælg det rigtige skrivebord til dit hjemmekontor eller din krea-krog. Der er flere ting, du bør overveje, før du vælger et skrivebord. Her er en guide og 23 billeder af vores yndlingsskriveborde til inspiration.
De største tanker og den dybeste ro skal findes ved skrivebordet, så det er ikke helt lige meget, hvilket skrivebord du vælger til din arbejds- og/eller kreative plads.
Her får du nogle overvejelser, du kan gøre dig, inden du vælger et skrivebord og lidt længere nede finder du 23 spændende skriveborde, der kan være til inspiration – og dertilhørende indretningstips.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Guide: Vælg det rigtige skrivebord
Overvej:
Skal der være plads til computer og drejer det sig om en lille bærbar eller en stor en med skærm, tastatur og mus?
Skal der være plads til at brede sig med kreative sysler, eller kan du nøjes med et lille sted at sidde og skrive?
Skal dit skrivebord være et sted, hvor der må rodes, eller skal der være mulighed for at rydde op i en fart, så der er rart og ryddeligt?
Og det praktiske: Skal du bruge så mange timer ved dit skrivebord, at det giver mening med et hævesænke-bord?
Vælg den rigtige skrivebordshøjde
Mange skriveborde kommer i et standardmål. Den mest normale højde til skriveborde er ca. 73-74 cm. Vi har alle forskellige kropsforme og det er ikke lige godt for alle, at sidde ved et skrivebord i den højde, og ikke alle føler sig lige tilpas ved samme skrivebordshøjde, selvom de er lige høje.
Tommelfingerregler til skrivebordshøjde:
Er du ca. 160 cm høj, skal dit skrivebord måske være ca. 64,5 cm.
Er du ca. 170 cm høj, skal dit skrivebord måske være ca. 68,5 cm.
Er du ca. 180 cm høj, skal dit skrivebord måske være ca. 72,5 cm.
Er du ca. 190 cm høj, skal dit skrivebord måske være ca. 76,5 cm.
Er du ca. 200 cm høj, skal dit skrivebord måske være ca. 80,5 cm.
Hvis du vil se en mere præcis guide med et skema og en smart udregner, så kan du finde en god en her.
Bladr vores yndlingsskrivebordet igennem og find gode tips og tricks til indretning af hjemmekontor eller lille skriveplads. Der er både simple, lette skriveborde og de mere massive, lækre løsninger, der skaber gode, rolige rammer til fordybelse.
Lille arbejdsplads i soveværelseHer er der blevet plads til en lille arbejdsplads i et soveværelse. Skrivebordet er af Egon Eiermann, Carimate-stolen af Vico Magistretti og en klassisk PH-bordlampe i en grøn farve, der matcher den farvede væg. Billedet på væggen er af Nils Erik Gjerdevik.
Smukt og praktisk væghængt skrivebordHvis behovet for en kontorplads er sporadisk, kan du gå efter et vægskab med indbygget skrivebord. Det fylder ikke meget i dybden og giver mulighed for at gemme skrivebordssager væk, når du ikke bruger dem.
Skrivebord i industriel stilHjemmekontoret er enkelt og funktionelt indrettet med god opbevaringsplads, og det giver arbejdsro. Stilen er holdt stram og industriel som resten af hjemmet med et skrivebord, en lampe fra Tobias Grau og hjemmelavede reo-ler. En collage af værker fra Tilman Lothspeich gør rummet personligt.
Skrivebord med rum til ledninger (og andre smarte funktioner)Skriveborde med indbyggede rum, der gemmer alle dine ledninger og gadgets væk, er et kæmpe hit. Cupertino-skrivebordet fra BoConcept har alle de smarte funktioner og tilmed indbyg-gede højttalere, der kan spille hele rummet op via Bluetooth.
Indbygget skab med indbygget skrivebordNår store flader i de forskellige rum holdes i samme farve, giver det en rød – eller rosafarvet som her – tråd gennem boligen. Det indbyggede skabsmodul er inspireret af arkitekturen i bådebyggeri og har indkorporeret både sidde- og skriveplads. Sengetøjet er fra Aiayu.
Vintage skrivebordHer har et vintage skrivebord fået plads i køkkenet. Den rustikke træstol og billedet ved navn Typed Love er fra BodieandFou. Den dekorative pendel Bau er designet af Vibeke Fonnesberg Schmidt for Normann Copenhagen. (Hunden hedder Lucas.)
Skrivebord til moderne hjemmekontorEt bord i et let design og farvede vægge er med til at modernisere dit hjemmekontor. Brug nips og planter til at gøre det personligt. Vægfarven card room green er fra Farrow and Ball. Skrivebordet er fra Handvärk, stolen er af Eames fra Paustian, og bordlampen Birdy er fra Northern. Papirkurven er fra Svenskt Tenn, og vasen i vinduet er desig-net af Stine Goya for Kähler.
Et skrivebord kan nemt komme til at stikke lidt udSkab et rum i rummet med et løst tæppe ligesom her, hvor et ægte tæppe tegner hjemmekontoret. Skrivebordet er hjemmelavet med bukke fra Ikea, og meget passende har Mogens Lassens Kubus-stage også en plads. Lampen er en Snoopy (Achille Castiglioni), og billedet er lavet af installationskunstneren Christo.
Indbygget skrivebord i rosaMal væggen bag sengen en anden farve end de resterende vægge. Det gi-ver både dybde i rummet og er med til at afgrænse soveområdet. Det indbyg-gede skrivebord er lavet af rosafarvet laminat og ulakeret messing. Stolen er Arne Jacobsens Syver i kontorstolsver-sion produceret af Fritz Hansen.
Kontrast imellem skrivebord og stolDen beige frisørstol står i god kontrast til det sortmalede skrivebord og arkitektlampen. Bordet er fundet i storskrald og malet med sort oliema-ling. Arkitektlampen er et arvestykke. Stolene er fra et loppemarked.
Hjemmelavet skrivebord med træbukke. Et nyt spisebord behøver ikke nødvendigvis være en stor investering. Lad en hvid bordplade med et par træbukke gøre det ud for familiens nye spisebord eller skrivebord på hjemmekontoret. Bordplade. 2.398 kr. Træbukke. 129 kr. stk. (Trævarefabrikernes Udsalg). Musling i porcelæn er fra Ferm Living. Krus fra Stilleben og notesbog fra Notem Studio.
Markant skrivebord med glasbordpladeEt lille kontor med Carlo Milinos markante skrivebord Reale fra 1946 designet for Zanotta, en Catifa-drejestol fra Arper i sort læder og Ann Sophie Stærks farverige maleri. Gulvtæppet er et patchwork af gamle persiske tæpper fra Massimo.
Lille skrivebord i stueI et hjørne af stuen er der blevet plads et arbejdshjørne med et enkelt skrivebord og en rustik, hjemmelavet reol. Den er lige til at gøre efter. Du skal bruge rå træbrædder, en træplade som bagbeklædning og en bøtte hvid maling.
Pladsbesparende væghængteskrivebordeHar du ikke mange rum at gøre godt med, kan du indrette et hjørne af soveværelset som hjemmekontor. Hæng bordet på væggen, så du sparer gulvplads og samtidig kan udnytte det som hylde, når det ikke er i brug. Sørg dog for at opbevare ting i bokse og æsker, så bordet er ryddeligt. Til venstre et Rail skrivebord, som kan bruges som hylde. Til højre et XLibris svævende skrivebord designet af Kasper Eistrup.
Fransk skrivebord med spinkelt udtrykEt lille skrivebord med en spinkel konstruktion giver luft i et ellers lidt trangt arbejdshjørne. Over det franske skrivebord et værk af den tyske kunstner Arthur Köpcke. Den lille skulptur på væggen er af den amerikanske kunstner Jeff Koons, der hænger over et billede af danskeren Christian Vind.
DIY-skrivebord i fyrretræBordet her er lavet af bejdset fyrretræ, mens stolen er en Eames-model. Bordpladen hviler på malede savbukke - lignende kan fås i de fleste byggemarkederer og IKEA.
Arbejdsrum med fokus på detaljenArbejdsrummet har fået en rolig grøn vægfarve, der fremhæver de hvide paneler og bordets mørke træ. Skrivebordet er fra Vitra Home og er designet af George Nelson i 1958. Rolige vægge i afdæmpede toner giver mange muligheder i en indretning. Brug kunst og andre unika objekter til at skabe variation fra rum til rum. Investér i klassiske designermøbler, og giv dem en moderne opdatering med nyt mønstret betræk. Brug gardiner aktivt i indretningen. Har du farvede vægge, kan hvide gardiner give en fin kontrast, og har du hvide vægge, kan farvede gardiner være med til at give rummet kant.
Lille skriveplads i et hjørne af en stueI et hjørne i en stu kan indrettes en lille skriveplads med et bord fra Skagerak og Gubis nyklassiker The Beetle Chair af dansk-italienske GamFratesi. Lampen er fra Bestlite, og kunstværket er et litografi af danske Kaspar Bonnén. Tallerkenerne er fra japanske 1616/Arita, notesbog og kuglepen fra Studio Belle-Soeur, og kop-pen er fra Royal Copenhagen.
Husk det gode lys ved skrivebordetSørg for at placere dit skrivebord, så du har rigeligt med dagslys, og på den måde får de bedste arbejdsbetingelser. Her er et kontor, hvor skrivebordet er formgivet af tyske Egon Eiermann og produceret af Please Wait to be Seated. På bordet står bl.a. stof-betrukne æsker og en vintage-lampe tilsat en skærm fra Studio Belle-Soeur sammen med et litografi af Erik Frandsen og en lille fransk krukke til skriveredskaber fundet hos Fil De Fer. Stolen er Arne Jacobsens klassiske 7’er i kontor-udgaven.
Vælg et reolsystem med skrivebordMiks et reolsystem med kontorplads, så du både kan benytte pladsen til arbejdsstation og opbevaring. Lad gerne hylderne fylde i højden, så pladsen både udnyttes horisontalt og vertikalt. Gør brug af opbevaringsbokse og mapper i en neutral farveskala, så udtrykket ikke bliver for rodet og uorganiseret.
Skrivebord til æstetikeren
Der findes masser af skriveborde til æstetikeren, særligt hvis du ikke har brug for meget opbevaringsplads eller måske har brug for masser af computerudstyr. Længere nede i artiklen har vi samlet 23 spændende skriveborde, der passer ind i massevis af forskellige hjem.
Skrivebord til kreative sysler
Kreative sjæle drømmer ofte om god bordplads, hvor stof og papir kan blive bredt ud, så der er overblik og plads til arbejde og store armbevægelser. Her er det oplagt med store skriveborde, der står frit og på løsninger, hvor der er rigeligt med opbevaringsplads.
Skrivebordet til gameren
Skriveborde til gamere er en genre for sig. Det er ofte cool, hightech skriveborde med masser af indbygget LED-lys, kopholdere og smarte måder at gemme ledninger af vejen til alt det dyre udstyr.
Hæve sænke skrivebord
Hvis du bruger meget tid ved dit skrivebord, så er det helt oplagt at vælge et der kan hæves og sænkes. Et hæve-sænke-skrivebord giver dig mulighed for at stå op imens du arbejder, og du kan løbende justere bordhøjden, når du flytter dig rundt på stolen. Det gør rigtig meget for din sundhed, at du kan skifte stilling i løbet af dagen. Når du skifter stilling giver du tilmed hovedet mulighed for at omstille sig, og overskuddet og koncentrationen følger med op, når du hæver bordet. Når du skifter arbejdsstilling mindsker du risikoen for problemer med nakke, ryg og ben.