4 rengøringsmidler du IKKE må blande

Du står over for et genstridigt rengøringsprojekt, som kræver lidt ekstra, og måske tænker du, at to rengøringsmidler sammen må virke dobbelt så godt som ét. Men du må ikke lade dig friste af at blande. Nogle rengøringsmidler kan sammen udløse en direkte farlig kemisk reaktion. Og selvom de ikke ligefrem skulle være giftige, kan du aldrig vide, hvordan blandingen vil påvirke, det du skal gøre rent, så du måske ender med at få ødelagt dine ting i stedet for at gøre dem rene. 

Læs også: Sådan gør du dit køleskab rent!

4 rengøringsmidler du ikke må blande

To forskellige slags afløbsrens
Det er en dårlig idé at blande to forskellige mærker af afløbsrens eller bruge dem lige efter hinanden i afløbet. Det er så kraftige rengøringsmidler og faktisk kan det udløse en mindre eksplosion, hvis de kommer i forbindelse med hinanden. Brug i stedet ét produkt, og følg anvisningen på flasken. Hvis ikke det virker, skal du altså ikke prøve et andet produkt, men i stedet ringe efter en håndværker.
 
Natron og eddike
Hver for sig er natron og eddike rigtig gode til mange rengøringsopgaver. Men lad dig ikke friste til at bruge dem sammen! Natron er basisk, og eddike er sur, så når du blander dem, bliver det egentlig mest til vand. Desuden får eddike natron til at skumme op, og hvis det opbevares i en lukket beholder, kan det eksplodere. 
 
Blegemiddel og eddike
Det lyder jo som den perfekte og effektive blanding, når du er i gang med hovedrengøringen, men heller ikke de to må blandes. Når blegemiddel og eddike går i forbindelse med hinanden, udvikler de kloringas, som kan give vejrtrækningsproblemer, hoste og røde, løbende øjne.