Sådan fjerner du kalk fra fliserne i din bruseniche
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Rengøring af bruseniche - så nemt er det
Kalk er et evigt problem på badeværelset, og specielt i brusenichen kan det være noget så irriterende. Men som i mange andre husholdningssammenhænge, kommer eddiken også denne gang til undsætning. Hvad skulle vi dog gøre uden?
Den letteste måde at fjerne kalk i brusenichen er ved at bruge en blanding af opvaskemiddel og husholdningseddike. To ting, man heldigvis ofte har i hjemmet i forvejen. Opvaskemidlet klarer fedtet på fliserne, mens eddiken tager kalken.
Sådan fjerner du kalk fra fliserne i brusenichen
-
Start med at skylle fliserne af, så fugerne er mættet af vand. Dette er vigtigt, for på den måde kan fugerne ikke absobere den syre, der er i eddiken, og som vil opløse overfladen og gøre den ru.
-
Bland 2 dele opvaskemiddel og 1 del husholdningseddike.
-
Påfør blandingen på fliser og armatur med en svamp. Lad det sidde i 30 minutter.
-
Skyl blandingen af med vand, og tør efter med en tør klud.
-
Gentag behandlingen, hvis det er nødvendigt.
Brug ikke eddike på marmor, terrazzo og andre natursten
Har du fliser i natursten som f.eks. marmor eller terrazzo, må du ikke bruge eddike! De indeholder naturligt en stor mængde kalk, og syren deri vil derfor opløse overfladen og gøre den ru. Forsøg i stedet at fjerne kalken med skurepulver og skuresvamp.
Er brusenichen ekstra ramt af kalk, kan du forsøge dig med en meget svag eddikeopløsning, men gå yderst forsigtigt frem. Har du terrazzo, er det en god idé at skylle efter med vand og sæbespåner. Det lægger sig som et beskyttende fedtlag.
Hvordan rengør man vinyl?
Har du vinyl på badeværelset, kommer du langt med blandingen af eddike og opvaskemiddel. Men vinyl er ikke så kræsent og tåler derfor også de skrappere midler, vi gerne vil undgå på fliser, der kan tage skade.
Når du skal afkalke brusenichen, har du brug for et rengøringskit. Vi har samlet det hele for dig, så nemt kan bestille det hjem, hvis du ikke allerede har sagerne derhjemme.
- Klik her, og køb rengøringsmiddel fra Isabellas Smiths Maison Belle.
- Klik her, og køb rengøringsklud.
- Klik her, og køb rengøringssvamp.
- Klik her, og køb lagereddike.
7 steder, du har glemt at gøre rent
Er kalken helt umuligt at få væk?
En blanding af opvaskemiddel og husholdningseddike kan klare det meste, men hvis der alligevel sidder noget ekstra umuligt kalk tilbage, må du i gang med værktøjet.
En glasskraber kan bruges til at lirke kalken af fliserne uden at lave skader. Det er det samme redskab, der bruges til at skrabe genstridigt snavs af komfuret — ofte udformet som et skaft med et barberblad.