5 overraskende ting, du også kan bruge en skuresvamp til
Når der skal skrubbes og skures, er skuresvampe en taknemlig hjælp. Skal fedtpletter væk, er maden brændt fast på komfuret, eller trænger krogene til en tilbundsgående rengøring, er skuresvampen en effektiv hjælper. Men skuresvampen kan meget mere end det – se bare her!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
5 overraskende ting, du kan bruge en skuresvamp til:
1. Fjern overskydende vand fra dine planter
Læg en skuresvamp i bunden af dine potter, så den kan suge overskydende vand fra planterne. Det forhindrer rødderne i at rådne, og hvis du glemmer at vande dine planter, sørger skurevampen for at give dem lidt næring gennem det overskydende vand.
2. Skån borde og gulve
Klip et stykke af din skuresvamp, og lim det under stolben og bordben for at skåne dine gulve. Du kan også bruge et stykke fra en skuresvamp under dine vaser for at skåne dine borde.
3. Bliv hår fra kæledyrene kvit
Har du kæledyr, kender du sikkert alt til hundehår eller kattehår i hjemmet. En fugtig skuresvamp kan bruges til at fjerne dyrehårene fra dine tæpper – nemt og effektivt.
7 ting, du aldrig må komme i opvaskemaskinen
4. Opsaml vand fra paraplyer
En svamp i bunden af din paraplyholder suger vandet fra de våde paraplyer, så det ikke siver ud på gulvet. Det er langt nemmere at udskifte skuresvampen, end at skulle rense din paraplyholder – eller i værste fald at skulle kæmpe med vandskader på gulvet.
5. Personlig pleje
Står der selvforkælelse på programmet, har skuresvampe også vist sig at være effektive. Brug dem til at fjerne gammel neglelak, klip dem i stykker, og sæt stykkerne mellem tæerne, når du skal lægge neglelak, og brug dem til at give hælene en omgang skrub efter badet for at fjerne døde hudceller.
9 tips til rengøring med citron
Kilde: Goodhousekeeping.com