Pynt op med tulipaner og blomstrende grene inden døre, og tag forskud på foråret. Se 5 fine ideer til forårsdekorationer her!
Selvom der går lidt tid, inden tulipaner og frugttræer springer ud, kan du godt snyde naturen lidt ved at drive grene og løg i blomst og bruge dem i smukke dekorationer. På den måde får du farver og lidt tidlig forår ind i boligen.
Se galleriet med 5 fine forårsdekorationer nederst i artiklen!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
SÅDAN DRIVER DU GRENE I BLOMST
Skær grenene af med en skarp kniv, grensaks eller rosensaks. Kniven må ikke være sløv, for flænser du moderplanten, øger du risikoen for svamp og bakterieangreb.
Skær det nederste af stænglen af i et langt, skråt, rent snit, og skær eller klip derefter ca. 3 cm op i stænglen. Du kan også knuse de to-tre nederste centimeter af grenene med en hammer eller tung sten.
Stil straks grenene i en vase med vand, men undgå at tage de afskårne grene direkte ind i varmen. Arrangér dem i et køligt rum, fx i en udestue eller kælder, og sprøjt dem jævnligt med vand, så tørrer knopperne ikke ud.
Efter nogle dage, eller når knopperne er ved at bryde, tager du grenene ind i den varme stue.
Afskårne blomster og grene holder længere i rent vand. Sæt derfor grenene i en ren vase, og skift vandet ofte, gerne dagligt.
Du kan også tilsætte et holdbarhedsmiddel til vandet. Så behøver du ikke skifte vandet dagligt. Holdbarhedsmiddel kan du købe hos blomsterhandleren eller selv lave ved at blande 25 g sukker og 1 g citronsyre. Brug 1-2 teskefulde pr. liter vand.
Undgå at stille din buket over en varm radiator og i direkte sollys. Sæt den også gerne køligt om natten. Det vil forlænge dens levetid.
Tulipaner med løg holder længere i dekorationer end de afskårne. Du kan bruge dine egne tulipaner fra haven på følgende måde: Grav tulipanerne op, og vask forsigtigt al jorden af. Sæt dem i en vase, eller arrangér dem på et fad med koldt vand. Løgene må ikke være dækket af vand.
Efter nogle dage begynder tulipanerne at blomstre. De drikker langsommere, fordi de har deres væskefyldte løg at tære på. Men husk alligevel at holde øje med, om de får vand nok. Hvis løgene står frit, kan rødderne nemlig tørre ind, og tulipanerne visne.
Hvis de skal stå i en potte, er det en god idé at lægge mos eller jord omkring dem for at holde på fugten.
SE SMUKKE FORÅRSDEKORATIONER MED BLOMSTRENDE GRENE OG TULIPANER HERUNDER!
Glasvase med magnolie og tulipanerDet skal du bruge: 1 lille glas, der kan stå i en stor glasvase 1 stor glasvase Lille spids kniv Tulipaner på løg Hø Hvide kirsebærgrene MagnoliegreneSådan gør du: Kom koldt vand i det lille glas, og stil det ned i den store glasvase. Skær løgene af tulipanerne, og sæt dem ned i den lille vase. Læg så hø ned i bunden af den store vase, og så det dækker det lille glas. Læg de afskårne løg ned på høet. Giv til sidst magnoliegrenene et skråsnit, og stik dem ned mellem tulipanerne. Stil dekorationen på et konsolbord
Blomstrende rede af troldhassel og kvædegreneDet skal du bruge:1 stykke hegnstråd, der er ca. 1 m langt TroldhasselgreneVindseltråd 1 stort fad i en afdæmpet farve Kvædegrene 3 rustikke potter med tulipaner på løgSådan gør du:Form hegnstråden til en cirkel, og sno enderne om hinanden for at hæfte dem. Vikl et par troldhasselgrene på kransen med et lille stykke vindseltråd. Før så grenene rundt om kransen, og bind enderne fast med et stykke vindseltråd. Tag et par nye grene, og læg dem lige over de foregående. Sno dem rundt om kransen, og hæft dem fast. Fortsæt på denne måde kransen rundt, til kransen er pænt fyldt ud. Hæld lidt koldt vand i fadet, og læg kransen på. Giv kvædegrenene et skråsnit forneden, og stik dem ned i kransen rundtomkring – sørg for, at de har kontakt med vandet. Sæt potterne med tulipaner i midten af kransen, og stil dekorationen på et bord. Husk at hælde friskt koldt vand i fadet jævnligt.
Små kasser med forårDet skal du bruge:3 små firkantede kasser med glasindsats eller trækasser med firkantede vaser i – har du ingen af delene, kan du bruge to små vandtætte lanterner Tulipaner Små magnoliegrene Hvide og lyserøde kirsebærgreneSådan gør du: Kom koldt vand i glasindsatsen i kasserne. Skær lidt af tulipaner og grene, så de passer ned i kasserne. Lad grenene være lidt højere end tulipanerne. Stil dekorationen midt på spisebordet, hvor den kan beundres fra alle sider. Husk at skifte vandet hver dag.
Kande med tulipaner, kirsebærgrene og syrenerDet skal du bruge:Tulipaner Lille spids kniv 1 kande med koldt vand Syrener (fra blomsterhandleren – kan udelades) Grene fra lyserød kirsebærSådan gør du:Giv tulipanerne et skråsnit, så de stadig har en pæn længde og kan hænge ud over kandens kanter, når du sætter dem ned i den. Gentag med syrenerne, og stik dem ned mellem tulipanerne. Giv så kirsebærgrenene et skråsnit, så de har en længde, der er en del højere end tulipanernes. Stik dem ned mellem blomsterne, så de stritter godt op og ud fra buketten. Stil buketten på et bord eller i vindueskarmen. TIP: Syrener kan ikke drives i blomst, men er købt hos en blomsterhandler. De holder ikke længe i buketten, men når de er visne, kan du blot pille dem ud – buketten er stadig smuk uden.
Udendørs dekoration med tulipaner og birkegreneDet skal du bruge:Jord1 lille zinkbaljeTulipaner på løgTroldhasselgrene Mos Birkegrene Vindseltråd Sådan gør du:Kom jord i baljen. Tag tulipanerne ud af deres potter, og plant dem i jorden. Klip troldhasselgrenene i mindre grene, og stik dem ned mellem tulipanerne, så de stritter ud til siderne. Dæk jorden med små totter mos, men ikke tulipanernes løg. Saml birkegrenene til et bundt, og fold enderne i den ene side ind mod midten. Vikl bundtet sammen på midten med nogle af enderne, og hæft det fast med vindseltråd. Tag nu den anden ende af birkegrenene, fold den ind mod midten, og vikl dem sammen på samme måde. Ret lidt på grenene, så buerne i siderne får sløjfefacon. Vikl et stykke vindseltråd om midten af birkesløjfen, og stik enderne ned i jorden i baljen. Stil dekorationen ved din hoveddør.