De fleste af os drømmer om at give vores hjem en stor portion personlighed, og hvad føles bedre end at dyrke den indre skabertrang og slippe kreativiteten løs? Drømmer du om lidt forandring i soveværelset, så behøver det ikke at koste dig dyrt. Giv dit soveværelse et romantisk opsving ved at finde din kreative gør det selv-kvinde frem og lav din egen sengegavl.
Læs også: 5 stilfulde sofaborde
En boxmadrasse egner sig bedst sammen med en sengegavl, for her er ikke en gavl i forvejen, og det gør mulighederne mangfoldige. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan lave din sengegavl – tænk gerne i materialer, når du vil i gang med projektet.
Se også galleriet: 12 romantiske soveværelser
8 idéer til en hjemmelavet sengegavl:
- Mal et udsnit af væggen i en anden farve end resten af soveværelset. Brug eksempelvis en farve, som er gennemgået i soveværelset på puder, sengetæpper eller andet.
- En korkplade er en sjov og nem måde at lave en sengegavl. Brug den samtidig som opslagstavle til søde ophæng eller kort.
- En gammel palle kan bruges som sengegavl og skabe et rustikt countrylook i soveværelset.
- Gamle sprosser eller pyntesprosser sætter et romantisk præg på soveværelset.
- Tapetser den væg, som sengen står op ad. Det skaber en ramme om sengen.
- Brug tavlemaling til at markere væggen bag sengen. Her er plads til at skrive søde og sjove citater.
- En gammel bordplade kan nemt fungere som en sengegavl.
- Lad rammer med skønne fotografier udgøre væggen bag din seng og dan på den måde en personlig sengegavl.
Læs også: 5 tips til rent sengetøj
Find mere inspiration til soveværelset i galleriet herunder:
Fine soveværelser


Rå, sortlakeret jernseng, 140 x 200 cm, 4.500 kr. (Luberon), På væggen: Feminine tallerkener i to størrelser fra 178 kr. pr. stk. Fuglebur til ophæng på væggen 350 kr. (Miss Etoile). Sengen er redt op med sengetøj af mærket ”Toile de joie”, 299 kr. pr. sæt (Ilva). Pudderfarvet pude 525 kr. (Grønlykke.com), tofarvet quiltet sengetæppe, 230 x 230 cm, 4.175 kr. (Zen Out), hæklet pudderfarvet hyggeplaid, 130 x 180 cm, 499 kr. (Bloomingville). Metalbord i støvet pastelgrøn, der her bruges som toiletbord 1.500 kr., matchende taburet af metal 688 kr., kasser til opbevaring 200 kr. for sæt med tre stk. (Miss Etoile), kunstig stofrose og papirkugler/lanterner til ophæng eller som dekoration på gulve 50-70 kr. pr. stk. (Miss Etoile). Hat er privat eje.
Foto: Jes Buusmann
Fra Isabellas nr. 4/2012


Oxford-seng af sæbebehandlet askefiner 2.999 kr., pudefyld med 650 g fibre 149 kr., dynefyld med moskusdun 1.399 kr. (Ilva). Hvidt romantisk sengetøj 400 kr. pr. sæt (Janus), sengetæppe af rent hør 270 x 290 cm 2.735 kr. (Stilleben), strikpuder med knapper 699 kr. (Aymara). Kraftig drejetaburet af massiv bøg, kan indstilles i højderne 52-68 cm, 479 kr., morgenbakke på sammenklappelige ben 35 x 52 cm, 208 kr. (Trævarefabrikernes udsalg), læselampe af Helena Roher 3.300 kr. (Stilleben), AM/FM-radio med teleskopantenne 450 kr. (Illums Bolighus), Charles & Ray Eamesgyngestol med stel af krom og ahornmeder 4.054 kr. (Paustian), strikplaid 2.299 kr. (Aymara), stumtjeneren er lavet af tre kraftige grene, der er snøret sammen i et kryds med kraftig lædersnøre til 29,90 kr. for 2 m (Panduro Hobby). Stråhat 2.090 kr. (Mühlbauer), fin hvid pose med monogram og blonder til nattøj 250 kr., underkjole 300 kr. (Decor). Kludetæppe 300 kr. (Janus), filttøfler 469 kr. (Victoria’s).
Foto: Jes Buusmann
Fra Isabellas nr. 4/2012


Farven blå er perfekt at indrette sit soveværelse med, da blå er en tryg og behagelig farve, der er med til at skabe ro og nattestemning. Sengegavl af cowboystof 180 x 120 cm, dybde 9 cm, 8.900 kr. (Form2), flerfarvet sengetøj med striber i blå og grå nuancer, dynebetræk 140 x 200 cm, pudebetræk 64 x 64 cm, 1.385 kr. pr. sæt (Zen Out), quiltet sengetæppe af helsilke, 240 x 260 cm, 4.175 kr., quiltet pude langs sengegavl, 65 x 65 cm, 1.080 kr., blomstret gardin, ”meadow leaf”, 365 kr. pr. meter (Zen Out). På sengen: Bakke 148 kr. (Bloomingville), lattekop ”Penelope blue” 78 kr. pr. stk., tehætte ”Penelope blue” 189 kr., frokosttallerken 99 kr. pr. stk., prikket bestik fra sæt med 16 dele, 389 kr. (GreenGate). Blomstret sengetæppe, ”Quilt Penelope blue”, 140 x 220 cm, 799 kr., blomstret pude ”Penelope blue”, 50 x 50 cm, 299 kr. (GreenGate). Morgenkåbe af mærket Designers Guild 1.280 kr., stofbetrukket stol 11.900 kr. (begge fra Zen Out).
Foto: Jes Buusmann
Fra Isabellas nr. 4/2012


Soveværelset her er ren luksus. Det er møbleret med balinesiske møbler købt for mange år siden af en ven, der importerede møbler derfra. Himmelsengen og de mange puder giver et blødt og eksklusivt udtryk.
Foto: Iben & Niels Ahlberg


Soveværelset er indrettet i den nostalgiske New England-stil, karakteriseret af de blå, hvide og røde farver. Sengegavlen er lavet af en lokal snedker, mens de små sengeborde er fundet hos en marskandiser. Og sengen er fyldt med bløde puder i lækre materialer.
Foto: Iben & Niels Ahlberg


Væggen er tapetseret med Sanderson-engletapet, ”Toile degtrt”, 680 kr. for en rulle med 10 m. Fransk jernseng, 90 x 200 cm, 3.900 kr., gammel træstol, 650 kr. (Luberon). Silkebluse, 349,95 kr. (Oxmo). Hatten er et loppefund. Puder: se andetsteds på siden. Sengetæppe, 140 x 220 cm, 999 kr., ulden ternet plaid, Magan, 130 x 180 cm, 849 kr. (GreenGate). Vævede kludetæpper, rødt, 1.295 kr., og Roselil, 895 kr. pr. stk. (Svenska Trasmattor). Rund kurv, 228 kr. (Bloomingville). Tepotte, 259 kr. (Avoca). Emaljekande, 249 kr. (Præstebakkegård). Rumdeler/foldeskærm med tre fag, 3.298 kr., batteridrevet ur, 349,95 kr. (Bloomingville).
Foto: Jes Buusmann
Fra Isabellas nr. 6/2011


Da der kun var én væg ledig til seng og skab i soveværelset, fik husets beboere en snedker til at bygge en skabsvæg rundt om dobbeltsengen. Den flotte skabsvæg viste sig ikke kun praktisk, da det samtidig skabte en hyggelig hule rundt om sengen.
Foto: Mikkel Adsbøl


Soveværelset er dejligt stort og rummeligt. Hovedmøblementet er himmelsengen fra Vietnam og et stort klædeskab i mahogni. Begge er arvestykker, og lampen i loftet er fundet på en auktion.
Foto: Iben & Niels Ahlberg


Soveværelset er holdt simpelt i sort og hvidt, men der er masser af personlighed i rummet. De sort-hvide billeder på væggene i soveværelset er af parrets børn og yndlingshunden Olga.
Foto: Jette Ladegaard


Et misundelsesværdigt soveværelse med balkon og loft til kip. Tankerne ledes direkte i retning af et norsk skisportshotel. Det rå træ i soveværelset bliver brudt af det bløde, feminine sengetøj.
Foto: Stuart McIntyre


Naturen er bragt ind i soveværelset med et miks af naturmaterialer, naturfarver og "pynt" i naturtema - råt og blødt på én gang. Farverne i soveværelset er holdt i mørke og rolige - og helst søvndyssende - nuancer.
Foto: William Waldron


Kommoden, der bliver brugt som sengebord og standerlampen er begge antikke, mens taburetten er købt i Sydfrankrig og den dekorative padle er fra et marked i Barcelona.
Indretningen i soveværelset er både personlig og kreativ og med varme farver, der gør rummet rigtig hyggeligt.
Foto: Patricia Ketelsen


Soveværelset er indrettet med en smuk gammel mahogniseng. Tekstilerne oser af kvalitet med det smukke sengetæppe, det lækre sengesøj og gardinerne i fint og florlet stof.
Foto: Lars Kaslov


Fra soveværelset er der direkte udgang til balkonen, som lader lyset strømme ind i soveværelset gennem de fnuglette hvide gardiner. Den gamle jernseng og prismelysekronen, der er købt på auktion, bidrager sammen med det stribede tapet til et romantisk look. Der er walk-in closet i forbindelse med soveværelset, så rummet indeholder kun sengen og en reol med bøger. Det gør soveværelset roligt.
Foto: Stine Heilmann


Farveindretningen i huset holdt i hvidt, så der er plads til at lege med farverigt tilbehør. I soveværelset er det sengen, der har fået farver på med det skønne, farverige sengetæppe og de bløde, blå puder.
Foto: Iben & Niels Ahlberg


Soveværelset er indrettet med feminine mønstre og i afdæmpede farver. Indretningen er sparsom, for soveværelset her er et soveværelse og ikke et sove-/arbejds-/opvarings-/alt-muligt-andet-værelse.
Foto: Martin Sølyst, Erik Bjørn & Ko


En lysekrone, flotte gardiner og et smukt sengetæppe skaber en fornem stemning i soveværelset.
Foto: Lene Karin Kristiansen (Lene K Fotografi)