
Disse fine hjemmebroderede sandaler er perfekte som både cute sommmersandaler eller cool hjemmetøfler.
Sandaler
Bagepapir
Hørstof
Broderiring
Punch Needle-sæt
Bomuldsgarn
Limlak
Limpistol
Kontaktlim
1. Lav en skabelon ved at tegne formen på sandalens front af på et stykke bagepapir. Klip skabelonen ud. Placér skabelonen ovenpå et stykke hørstof, og tegn af efter den.
2. Spænd stoffet op på en broderiring. Tråd din punch needle med noget bomuldsgarn. Lad cirka 2 cm garn hænge ved start og slut, når du skifter til ny tråd.
3. Pensl bagsiden med de løse tråde med en omgang limlak, når du er færdig med hele mønsteret. Når bagsiden er helt tør, klippes formen ud cirka 1 cm fra mønsteret, så det efterlader en kant uden garn til ombuk. Lim kanten fast på bagsiden for en pæn afslutning.
4. Giv både sandalen og bagsiden af det broderede stof en omgang kontaktlim. Lad limen tørre i cirka 30 sekunder, inden du sætter de 2 dele sammen. Brug evt. nogle klemmer til at holde de 2 dele sammen, indtil limen er helt tør.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan lave med punch needle. Hvis du gerne vil lave et bestemt mønster eller tekst, kan det være en idé at tegne det op på stoffet først. På disse sandaler er der lavet tilfældige felter med forskellige farver.
Sandaler fra Even&Odd, fundet hos Zalando. Punch needle-sæt, stof og bomuldsgarn fra Selfmade.