Derfor fejrer vi fastelavn

For de fleste folk er fastelavn en hyggelig og uhøjtidlig tradition, som især børnene glæder sig til. Men sådan har det ikke altid været.

Oprindeligt var fastelavnsdagene nemlig en tid, som blev brugt til at gøre klar til den efterfølgende faste.

Hvorfor fejrer vi fastelavn?

Fastelavn er optakten til påsken, og i gamle dage fastede man defor fra onsdagen efter fastelavn (askeonsdag) og helt frem til påske. Derfor fejrede man den sidste aften inden fasten med masser af den mad og drikke, som snart ville blive forbudt. 

Det var dengang én stor voksenfest, hvor der blev indtaget rigelige mængder af alkohol, kød og diverse andre lækkerier, man skulle undvære, når først fasten var trådt i kraft. Faktisk betyder selve ordet fastelavn meget passende "farvel kød".

Hvornår startede fastelavn?

Fastelavn er en tradition, som kan spores helt tilbage til før reformationen, hvor man i 40 dage op til påske fastede fra solopgang til solnedgang. Fastelavn var aftenen inden fastens begyndelse, hvor man festede og spiste af alle de gode ting, der snart ville blive forbudt. 

Hvor kommer fastelavn fra?

Ordet fastelavn stammer oprindeligt fra det tyske ord fastelabend, der betyder faste-aften. Ordet fastelavn stammer fra den katolske tid i Danmark, hvor aftenen inden den 40 dage lange faste var en festaften. Her spiste man al den mad, der var forbudt under den kommende faste. I forbindelse med reformationen mistede fasten meget af sin betydning, men fastelavn fortsatte med at eksistere, og i dag fejrer vi det med udklædning, tøndeslagning og masser af fatselavnsboller.

Læs også: De 5 lækreste fastelavnsboller

Hvorfor klæder man sig ud til fastelavn?

Årsagen til fastelavnsudklædninger kommer af en gammel skik, hvor karlene til fastelavn besøgte nabogårdene, og fik sværte i ansigtet. Senere blev fastens afslutning markeret blandt de voksne med festlige udskejelser som udklædning. Siden er skikken blevet til at børn går udklædte rundt til naboer og bliver forkælet med slik.

På trods af at fastelavn var en fest for voksne, blev der også dengang slået katten af tønden. Dog med den lille forskel at den sorte kat indeni tønden var en levende én af slagsen. Udklædning var også en fast del af festlighederne, men i stedet for at børnene klædte sig ud som prinsesser, Batman og Pippi Langstrømpe, som vi kender det i dag, klædte de voksne sig i djævle-, bjørne- og andre uhyggelige kostumer med henblik på at skræmme det onde væk.

Fastelavnsbollen var sidste måltid inden fasten

For mange er det absolut bedste ved fastelavn at sætte tænderne i en lækker fastelavnsbolle - hvad enten man er til dem med fløde og vandbakkelsesdej eller de gammeldags med sød remoncecreme.

Men faktisk stammer bollerne helt tilbage fra år 1250, hvor de havde et noget andet formål end blot at smage skønt. I gammel tid var fastelavnsboller nemlig det sidste måltid man fik, før fasten startede askeonsdag. Tanken om at skulle leve af blot fisk og mørkt brød de næste 40 dage, fik mange til at grovspise så mange fastelavnsboller, at de endte med at blive syge og dårlige.

Prøv også: Sådan holder du fyldet i fastelavnsbollerne

I samme tidsperiode var hvede utroligt svært at få fat på i Danmark, og bollerne - ja, faktisk kager og brød generelt - var derfor primært forbeholdt de rigeste i samfundet. Man kan sige, at det nærmest var en form for statussymbol at have muligheden for at spise sig dårlig i fastelavnsboller. Gudsketak og lov for at kager siden da er blevet hvermandseje! 

Et fastelavnsris bød ikke på hverken slik eller pynt

I dag er fastelavnsris en skøn ting fyldt med lækkert slik og fint pynt, men da det blev opfundet i 1700-tallet, var også historien om denne tradition en helt anden. Dengang brugte forældre nemlig risene til at prygle deres børn på langfredag. Seansen havde eftersigende til formål at minde børnene om Jesu lidelser. Så er vi altså langt gladere for nutidens version med farver og godter.

Faktisk er vi generelt vældig glade for den måde, vi fejrer fastelavn på i 2018!