På Dronninglund Slot starter julen længe før december. Slotsejer, Henriette Høgsbro, og familien laver nemlig selv meget af den fine pynt til slottets juleudstilling.
Vi har fået en fin trin for trin-guide til de sødeste engle af glansbilleder, så du selv kan pynte op til traditionel og klassisk jul derhjemme. Se hvordan du gør i galleriet nederst i artiklen.
Se også: Sådan binder du en yndig julekugle
Det skal du bruge til engle med glansbilleder:
- En saks
- En limpistol
- Guld bånd
- Guld silkepapier
- Glansbillede
Mere inspiration: Lav glimtende julepynt af kogler, grene og blade
Se hvordan du laver en sød engel i galleriet:
DIY: Søde, nemme engle med glansbilleder


Klip silkepapiret ud i en størrelse, som passer til det valgte glansbillede. Er du i tvivl, er det en god idé at gøre den en smule længere. Så kan du altid klippe den til efterfølgende.


Fold derefter silkepapiret som en “harmonika”. Jo skarpere du folder silkepapiret, jo mere præcise bliver kjolernes folder.


Put lim nederst på glansbilledet, og saml silkepapiret i enderne. Sæt derefter silkepapiret fast på glansbilledet som en “vifte”.


Flet et stykke guldsnor, og lim det fast på glansbilledet som en løkke.


Lav en sløjfe af guldsnor.


Put en lille klat lim på midten af glansbilledets forside og sæt sløjfen fast.
Lad limen tørre, og hæng de færdige engle på juletræet, eller lad dem pynte på grene i en vase.