6 geniale ting du kan bruge tandpasta til

6 geniale ting du kan bruge tandpasta til
Foto: Karna Maffait.

Du bruger den sandsynligvis allerede flere gange om dagen - men tandpasta kan så meget mere end at holde dine tænder rene! Fx gøre sko rene eller fjerne hvidløgslugten fra hænderne.

Torsdag, 2. juni 2016 - 15:04 - af Maja Grønbæk / Foto: Karna Maffait

Tandpasta er en helt uundværlig del af dagligdagen, uanset om du er til den skummende eller knap så skummende version. Men vidste du, at tandpastaens rensende og let slibende effekt kan bruges til overraskende mange andre praktiske ting udover tandbørstning? Se bare disse 6 geniale tips!

OBS: Hvis du afprøver et eller flere af de 6 tips, skal du sørge for at bruge den almindelige hvide tandpasta og ikke den mere geleagtige blå. 

Læs også: 4 rengøringsmidler du IKKE må blande!

6 geniale ting du kan bruge tandpasta til

#1: Giv smykkerne en hurtig opfrisker
Hvis du synes, din ring eller dit armbånd ser lidt mat og trist ud, så grib til lidt vand og tandpastatuben. Gør smykket vådt, gnid det med lidt tandpasta, skyl og tør det med en ren, blød klud. Du skal dog ikke gøre det til en vane, da tandpasta slider mere på sølvtøjet end almindeligt sølvpudsemiddel.

#2: Få vandhanen til at skinne igen
Gnid en smule tandpasta henover dine armaturer med en fugtig svamp for at fjerne skidt og kalkrester.

#3: Fjern grimme kaffe- og tepletter
Du kender helt sikkert de grimme pletter eller ringe, der kan komme i din kop efter morgenkaffen eller eftermiddagsteen. Også her kan du gnide med en smule tandpasta for at fjerne dem.

Læs også: 6 praktiske ting du kan bruge sokker til

#4: Undgå hvidløgslugten
Hvidløg smager dejligt, men det er ikke en lugt, man har lyst til at have hængende på fingrene efter madlavningen! Gnid hænderne med lidt tandpasta, og skyl. Fungerer også rigtig godt, hvis du har rørt ved rå fisk.
 
#5: Bliv fri for vandmærker på træmøbler  
De irriterende og grimme ringe et glas med vand kan forårsage på dit fine træbord kan nu være fortid. Brug en fugtig klud og lidt tandpasta, og fjern ringene. Du kan også prøve at blande det med natron for en endnu mere effektiv blanding. 
 
#6: Sneakers så gode som nye
Dine gamle sneakers kan faktisk godt bringes næsten tilbage til deres nye og flotte udseende igen. Det gør du ved at gnubbe med lidt tandpasta på den hvide gummikant nederst på skoene. 
 
 

Læs mere om:

Læs også: