Hæklet stempelkandevarmer
Strik & hækling

Hæklet kaffevarmer til stempelkande

Opskrift: Susanne Gustafsson. 9.04.2019
Foto: Ditte Capion.
Denne hæklede kaffevarmer med bobler er både sød og praktisk, så du slipper for den sidste rest lunkne kaffe i stempelkanden. Få den fine hækleopskrift her!

Mon ikke de fleste af os har en stempelkande til kaffen, og mon ikke de fleste af os kender til den sidste kop, som er blevet lidt lunken? Lav din egen hæklede stempelkandevarmer med opskriften her! Bistrovarmeren passer til en kande til otte kopper, som er ca. 23 cm høj.

Sådan laver du hæklet kaffevarmer

Det skal du bruge

  • 3 ngl (150 g) Cottonwood 100 % økologisk bomuld fra Cewec
  • Hæklenål nr. 4

Mål: Omkreds: ca. 32 cm. Højde: ca. 23 cm.

Hæklefasthed: 19 m og 15 rk i boblemønster = 10 cm. Hæklefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere hæklenål.¨

Hækletip: 1 boble: Hækl 4 stm i næste fm, tag nålen ud af løkken, stik ned i 4. m fra nålen (dvs. den 1. af de 4 netop hæklede stm) og videre ind i løkken fra den netop hæklede m, slå garnet om nålen, og træk en løkke gennem begge m på nålen.

Bistrovarmeren hækles frem og tilbage og sys til sidst sammen.

Hækl 59 + 2 lm. Hækl 1 fm i hver lm, idet der begyndes i 3. m fra nålen (= 59 fm).

Fortsæt i boblemønster således

  1. 1. rk: 2 lm (= 1. fm), 1 fm, *1 boble, 2 fm*, gentag fra * til * rk ud.
  2. 2. rk: 2 lm (= 1. fm), 1 fm i hver m rk ud (= 59 fm).
  3. 3. rk: 2 lm (= 1. fm), *1 boble, 2 fm*, gentag fra * til *, til der er 1 m tilbage, 1 fm.
  4. 4. rk: som 2. rk.
  5. Disse 4 rk danner boblemønster og gentages i alt 6 gange (= 12 rk bobler). Fortsæt således: 2 lm (= 1. stm), 24 fm, vend med 1 lm, og hækl fm tilbage. Hækl 2 rk fm mere, og bryd garnet. Spring 9 fm over midt på arbejdet (= åbning til tud), sæt garnet til med 1 km + 1 lm (= 1. fm) i den næste m, og hækl 24 fm. Hækl yderligere 3 rk fm over de 25 m, og bryd garnet.
  6. Sæt garnet til i arbejdets øverste højre hjørne (retten opad) med 1 km + 1 lm (= 1. fm), hækl 24 fm, 8 lm (= åbning til tud), 25 fm, vend og hækl fm tilbage frem og over de 58 m.
  7. Når der er hæklet 5 rk over åbningen til tud, tages ind på næste rk ved at hækle m sm 2 og 2 (= 29 fm). Vend og hækl 3 rk fm lige op. Hækl på den følgende rk igen m sm 2 og 2 (= 15 fm), vend og hækl 1 rk fm tilbage. Bryd garnet, og hæft enderne.

Montering

Sy bistrovarmeren sammen fra toppen og ned til, hvor boblemønsteret starter. Sy varmeren sammen fra bunden og op til og med de 2 nederste rk bobler. På med hætten, og nyd din varme kaffe. TIP: Det hæklede boblemønster giver et tykt og fast resultat, som holder godt på kaffevarmen.