Hjortetunge-bregner i bed
Bede & græsplæne

Bregner i haven: Din guide til bedets bedste bunddække

af Charlotte Kobberøe Fink 29.06.2020
Foto: Shutterstock, All over press
Bregner kommer i et væld af udgaver, og har de først fået fodfæste i haven, er du garanteret et smukt bunddække, der ikke kræver de store pasnings-anstrengelser. Her guider vi dig til at komme godt i gang.

Bregner er taknemmelige planter, som gror over det meste af verden. De bliver dog ofte forbundet med tropiske områder, da de fleste bregner er meget fugtglade. Men det kommer os herhjemme til gode: En del bregnearter trives nemlig storartet i det ustadige danske klima.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Bregner i haven: Disse ting skal du være opmærksom på

Derfor er der mange gode grunde til supplere havens andre stauder med en omgang bregner. Selvom de ikke blomstrer, så fungerer de grundet deres skygge- og fugtglade natur nemlig eminent som bunddække i bede – eller som et grønt indspark til de af havens områder, hvor andre planter har svært ved at gro på grund af manglende lys.

Der er dog en række ting, du skal vide, inden du kaster dig ud i bregne-eventyret, og dem ser vi nærmere på her.

Bregner i haven: Sådan vælger du den rigtige

Bregner er en kæmpe plante-familie. Der findes over 20.000 på verdensplan, som blandt andet alle er karakteriseret ved ikke at blomstre og ved at formere sig via sporer, der sidder på bladenes underside.

Når du skal vælge bregner til din have, skal du først overveje, hvordan de skal indgå. Bregner er som sagt oplagte som bunddække i et bed, hvor de, udover at pynte, også gør bedet nemmere at holde, fordi ukrudt får sværere ved at gro.

Bregnearter som hjortetunge (Phyllitis scolopendrium) og perle- eller druebregne (Onoclea sensibilis) fungerer godt som bunddækkende planter, da de sjældent bliver højre end 40-50 centimer – og 40 centimeter i bredden.

Vil du have en plante, der er endnu mindre, så gå efter radeløv (Asplenium trichomanes), som kun bliver mellem 10-20 centimeter høj.

Skal bregnerne indgå i mere opretvoksende beplantning, så er kongebregne (Osmunda regalis) et godt bud, som kan blive et par meter høj og op til en halv meter bred.

Drue- eller perlebregne (onoclea sensibilis)
Bregner kommer i et hav af forskellige udgaver, så der er god mulighed for at vælge en i udtryk og størrelse, som passer til netop din have. Her er det perlebregner, der er ved at folde sig ud.

Udplantning af bregner: Placering, pasning og vanding

Som udgangspunkt vil de fleste bregner trives i muldrig jord, som kan holde på fugten, og være godt tilfredse med en skyggefuld placering. Der findes dog også arter, som er mere solglade og tørketålende, så undersøg gerne de optimale forhold for netop din bregne. Til gengæld er ingen bregner glade for vind, så hav det in mente, når du skal plante dine nye bregner ud.

Når du har besluttet dig for, hvilken bregneart der skal pryde din have, så er det letteste at købe bregnerne på planteskolen eller i byggemarkedet. Har du bregner i forvejen, er det også muligt at rod-dele de fleste arter, ligesom du med lidt held også kan spore-formere, som du kan læse mere om her.

Det bedste tidspunkt at plante bregner på, er om foråret, så planterne har god tid til at få rodfæste i haven i sommerens løb. Afstanden mellem hver plante afhænger af arten, men som udgangspunkt skal der være minimum 20 centimer imellem hver – de arter, der breder sig meget, har brug for mere. Vand bregnerne godt den første sæson, gerne 1-2 gange ugentligt, så jorden ikke tørrer ud. Bregnerne må dog ikke soppe i vand, så hvis jorden er meget tung og våd, kan du blande leca eller sand i som dræn.

Du kan godt gøde dine bregner, men det er ikke strengt nødvendigt, og ofte vil god vanding den første sommer være nok til at sikre frodig bregne-vækst.

Vedbend fungerer også godt som bunddækkeplante – læs mere om den her

Hvordan formerer man bregner?

Fordi bregner ikke blomstrer, dannes der ingen frø, så formeringen sker, ved at sporerne på undersiden af bladene over sommeren modnes og med vindens hjælp rammer jorden. Når det sker, vil sporene danne en bregneforkim, som er en lillebitte plante, hvori der dannes ”kønsorganer”. Når forkimen bliver våd, blandes ”sæden” med ”ægget”, og der vil med lidt held ske en befrugtning – og så spirer en ny lille plante frem.

Du kan selv prøve at sporeformere i juli-august ved at lægge bregneblade med modne sporer på det sted i haven, du gerne vil have nye bregner, men det er også muligt at formere mere kontrolleret indendørs. Det gør du på følgende måde:

  • Først skal du høste de modne sporer fra bladene. Det gør du ved at lægge et bregneblad på et stykke papir. Efter kort tid vil du kunne se et fint spore-støv på papiret.
  • Fyld derefter en bakke med jord, hvor sporerne drysses ud over.
  • Stil bakken et skyggefuldt sted. Efter en rum tid vil der dannes forkim.
  • Vand med koldt, kogt vand for at fremme befrugtningen, når forkimene er omkring en centimeter store.
  • Med lidt held vil der begynde at spire små bregner frem, der derefter kan prikles. Når planterne er omkring 8 centimeter store, kan de plantes ud, men pas godt på dem den første tid: De skal helst stå i skygge, og også gerne beskyttes med vinterdække den første sæson.

Det lyder enkelt, men det er desværre ikke altid, at formeringen lykkes. Når du formerer indendørs, er risikoen, for at der komme svamp i forkimene, nemlig ret stor. De små forkime er sarte, så gå efter et så rent miljø som muligt. Destillér gerne jorden ved at koge eller dampe den, inden du spreder sporene, og sørg for at bruge kogt vand, når du vander. På den måde øger du chancerne for succesfuld formering.

Langt de fleste bregnearter kan formeres på denne måde.

Læs også: 12 planter, der trives godt i skyggen

I skoven og i hjemmet: Den alsidige bregne

Bregner vokser som sagt vildt i mange skove landet over. Miljøer med meget organisk materiale er guf for bregner, så de vokser gerne i nærheden af væltede træer. De kan dog også findes på fugtige enge, og nogle arter, som for eksempel den lille engelsød-bregne, kan endda vokse på stendiger og i klippesprækker – blandt andet på Bornholm.

I Danmark har vi mindst 20 vildtvoksende bregnearter. Udover engelsød er blandt andet arter som ørnebregne og mangeløv også meget almindelige.

Du kan dog også dyrke bregner indenfor. De bregner, vi dyrker i stuerne herhjemme, stammer oftest fra tropiske egne, og derfor skal man være opmærksom på deres miljø. Bregnerne tager skade af at tørre ud, så derfor skal de vandes jævnligt.

Ligesom havebregner kan de indendørs af slagsen dog heller ikke lide at stå og soppe i vand. Derfor er det en god ide at plante bregnen i en potte med tilhørende underskål, så eventuelt overskydende vand kan hældes fra. Bregner må heller ikke stå i direkte sollys, men skal året rundt stå i skygge eller halvskygge.

Planteopstilling i stue med tropiske plante

Kilder: Have ABC og havenyt