Blomsterhaven skulle have en ny indgang og terrasse mod øst, så endnu et DIY-projekt blev sat i gang. Men hvordan skulle det se ud, hvilken belægning skulle det have, hvilke planter skulle sås, og hvordan skulle det hele hænge sammen.
Der var nok at tænke på, og jo mere man går og tænker over tingene i forhold til sådan et projekt, jo flere idéer kommer der til en undervejs. Så er det altid dejligt at arbejde med projekter i haven.
Udgangspunktet var, at vi ønskede at sløjfe den lange indkørsel og lave en ny terrasse og indgang. For hvorfor spilde pladsen på en indkørsel, når man kan få blomster og planter i stedet? Det var vores absolutte første tanke, og sådan blev det.
I samme ombæring skulle terrassen mod øst etableres, så vi kunne sidde og nyde udsigten over køkkenhaven, bierne og vores folde med hestene. Det gamle skur måtte vige for det nye, der er opført, så det ligner et anneks.
En indgang til selve køkkenhaven skulle også på plads, og herfra gik projektet stille og roligt fra tanker og overvejelser til idéer og færdigt projekt. Det er hårdt, men vildt sjovt og spændende at kaste sig ud i. Og som med så mange andre ting: Det skal være skidt, før det bliver godt.
Med det in mente var det bare om at komme i gang. Og da vi gik rundt i mudder og pløre, og det hele lignede en scene fra en dokumentar om minedrift, tænkte vi hele tiden på, at det hele ville blive godt, når det stod færdigt.
DIY: Lav en ny terrasse og indgang. Se hvordan i galleriet nedenfor.
Sådan lavede vi vores nye indgang, terrasse og urtebed
Stien til køkkenhaven, inden buksbomhækken var færdig.
Stien til køkkenhaven, inden buksbomhækken var færdig.
1 / 9
Belægningen på hovedstien er af slotsgrus, og stien til køkkenhaven bliver anlagt med barkflis. Fotoet er fra foråret 2015.
Belægningen på hovedstien er af slotsgrus, og stien til køkkenhaven bliver anlagt med barkflis. Fotoet er fra foråret 2015.
2 / 9
Her er stien fra sommeren 2016, hvor det hele er groet godt og grundigt til.
Her er stien fra sommeren 2016, hvor det hele er groet godt og grundigt til.
3 / 9
Et kig op langs huset og hen ad indgangen i 2015.
Et kig op langs huset og hen ad indgangen i 2015.
4 / 9
Her er indgangen færdig og mangler kun at blive udfyldt med lidt planter hist og her.
Her er indgangen færdig og mangler kun at blive udfyldt med lidt planter hist og her.
5 / 9
Billedet er taget fra køkkenhaven med kig ud over den nye krydderurtehave og op mod verandaen og annekset i 2015.
Billedet er taget fra køkkenhaven med kig ud over den nye krydderurtehave og op mod verandaen og annekset i 2015.
6 / 9
I 2016 ser de blomstrende krydderurter, annekset med vinduer og døre og en nyrenoveret veranda sådan ud. Trappen fra verandaen kommer op på et senere tidspunkt.
I 2016 ser de blomstrende krydderurter, annekset med vinduer og døre og en nyrenoveret veranda sådan ud. Trappen fra verandaen kommer op på et senere tidspunkt.
7 / 9
Her ses udsigten over køkkenhaven, der hvor den nye store terrasse skal ligge, og alt er næsten kaos....
Her ses udsigten over køkkenhaven, der hvor den nye store terrasse skal ligge, og alt er næsten kaos. På dette tidspunkt, i det tidlige forår 2015, er det godt at kunne gøre sig en forestilling om, hvordan det kommer til at se ud, så man ikke giver op undervejs.
8 / 9
Her er det færdige resultat i højsommeren 2016, som vi nyder og er ganske godt tilfredse med.
Her er det færdige resultat i højsommeren 2016, som vi nyder og er ganske godt tilfredse med.
9 / 9
Sådan lavede vi vores nye indgang, terrasse og urtebed