Pasning og pleje af Blå salvie
Plantefakta: Salvia patens, Blå salvie
- Højde: 70 cm
- Blomsterfarve: Dybblå
- Blomstring: Juli til oktober
- Placering: Sol og læ
- Jord: Ingen særlige krav
- Pasning: Regelmæssig vanding
- Planteafstand: 40 cm
- Spiselig: Nej
Køb Salvia patens her.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Salvia patens, Blå salvie, er egentlig flerårig, men vores klima kan have negativ indvirkning på salviens vækstbetingelser, så den kun overlever et enkelt år udenfor. Du kan evt. grave knolden op, når frosten nærmer sig, og opbevare planten et køligt sted.
Planten stiller ikke store krav til jorden, men foretrækker til gengæld fuld sol, så placér den centralt i køkkenhaven eller i krukker på en solrig terrasse, så du kan nyde de skønne blomster, når du engang imellem tager en tiltrængt pause fra havearbejdet.
Du kan forspire forspire Salvia patens omkring marts og plante dem så ud sidst i maj. Du gør det nemt ved at plante frøene i en potte eller plantebakke, som du stiller et forholdsvis køligt sted, men sørg for, at de små spirer ikke får frost. Når du vurderer, at spirerne har vokset sig store nok, og vejret er til det, er det bare med at plante dem ud i dine bede, så du kan nyde de skønne blomster i løbet af sommeren og hen på sensommeren.
Bor du et sted, hvor der er mange rådyr, som spiser af dine mindre og større planter, kan du med fordel plante Salvia patens. Rådyrene kan nemlig ikke lide planten, da den for dem smager meget grimt. Måske det kan holde dem væk fra en del af din have, selvom det nok er svært at slippe helt af med deres lidt irriterende færden i haven.
Den intense blå farve fungerer også rigtig godt i buketter, hvor de sarte og fine blomster kommer til deres ret, hvis de kombineres med andre blomster i hvide, rosa og lign. farvenuancer. På den måde kan du både nyde den skønne prydsalvie udendørs og indendørs.
Læs meget mere her: Stor guide til dyrkning af salvie.
Læs også: Sådan genbruger du dit regnvand