Den skabagtige haveejer

Ordet have kommer af hegn, altså et sted hvor man har indhegnet et stykke jord og lavet sit private rum. Den oprindelige idé var at holde græssende dyr fra skoven ude, så de ikke spiste afgrøderne og de fine blomster.

I dag er haven mere et sted, hvor man frit kan skabe sig og skabe sin helt egen lille ønskeversion af verden. Sådan er det i hvert fald for mig.

Min have er det sted i verden, hvor jeg føler mig mest tryg, glad og mig selv, og hvis der er noget, som jeg synes skal være på en anden måde, så laver jeg det bare om.

Skabelsen som den drivende kraft

For mig er idéen, eksperimentet og den fysiske skabelse det sjove mere end selve det at eje noget pænt. Skabertrangen kommer buldrende i bundter, og hvert forår, når lyset er tilbage, flytter jeg bjerge af jord, planter til, opsætter hegn og omlægger linjer og stier, bare fordi jeg kan.

Et hjem er en fortælling om et liv, der leves. Så hvorfor bruger vi egentlig så meget tid på at rydde op? 

Jeg giver den også en ordentlig skalle med at forspire, klargøre jorden i køkkenhaven og sende de små nye grøntsager og sommerblomsterne godt afsted på deres rejse til fuldvoksne planter. Det hele føles meningsfuldt og vigtigt, og jeg nyder hvert sekund.  

Den efterfølgende vedligeholdelse derimod fylder meget lidt. Jeg har for længst opgivet at optimere mængden af afgrøder, og jeg lader mig ikke gå på, når det hele om sommeren gror til i fuglegræs og selvsået rucola.

Sofie Riise Nors opfordrer kvinder til at skabe sig noget mere - og det budskab har hun illustreret. Se illustrationen her!

Hvis der skal være fint i en fart, klipper jeg buksbomhækkene, fejer havegangene i køkkenhaven og slår den lille græsplæne og nogle stier i det lange græs.

Til helt særlige lejligheder stikker jeg endda kanterne i overgangen mellem bede og plæne. Så kan havepolitiet bare komme an, men i løbet af et par uger er det hele groet til igen.

Biodiversitet som i Edens Have

Ind i mellem, når jeg kan løsrive mig fra min egen plet, besøger jeg mine havevenner og haveveninder. Med mig har jeg en pose med opgravede planter, som trænger til et nyt hjem, og efter sådan et besøg er jeg altid ekstra opløftet og inspireret.

Enhver have er nemlig særlig på sin egen helt særlige måde. Ofte er det endda med haver som med kæledyr – at de med årene kommer til at minde om deres ejere. Kultiverede, rodede, stilfulde, praktiske, velplejede, hemmelighedsfulde, poetisk eller slet og ret uforudsigelige.

Frk. Kræsen vidste intet om mad, da hun startede sin blog i 2011. Det gør hun nu. Læs, hvordan hun kom så langt.

Min egen have er mest af alt mangfoldig. Gennem årene har jeg nemlig med vekslende held prøvet rigtig mange planter af, og undervejs har de sammen med en hel del vilde vækster (altså ukrudt) bredt sig med frø og rodskud. I løbet af maj eksploderer det hele i en Edens Have-agtig overflod af alt fra småbitte engblomster til 10 meter høje slyngroser med honningduftende hoveder, stikkende tidselkugler, træer og buske, der bugner af frugt, uregerlige slyngplanter, stolte og stive klosterurter, en køkkenhave med alt godt fra frøposen, sommerblomster i eksotiske former og farver og masser af skvalderkål, der springer ud med poetiske hvide skærmblomster.

Det er det, der med et fint ord kaldes biodiversitet.

Vildskab og faste rammer

Nogle planter trives tydeligvis bedre end andre. Højt forædlede engelske roser, der skal gødes, vandes og beskæres for at udvikle sig smukt, kan være det helt rigtige valg for nogen.

Hos mig har det bare vist sig ikke at fungere, så dem har jeg helt opgivet. Bedre er det gået med planter, der er gode til at klare sig selv. Slyngplanter som efeu, klematis, kaprifolie og arkitektens trøst har for længst dækket begge sider af det lidt kedelige raftehegn, og etableringen af det stedsegrønne og blomstrende vildnis er nok et af mine bedste havetricks overhovedet, fordi det giver fornemmelsen af at bo i sit eget lille uforstyrrede paradis.

En anden plantegruppe, der klarer sig helt fantastisk, er de toårige natviol, kongelys og fingerbøl, der sår sig selv i hver en ledig sprække og skyder med de mest utrolige høje blomsterspir i blå, gul og gammelrosa.

For at holde sammen på alt det vilde og frodige har jeg anlagt nogle få, men faste rammer i form af havegange og lette rumdelere, der ligger enten vinkelret eller parallelt på huset. Det gør haven lettere at arbejde med, fordi jeg kan tage én bid ad gangen, og det gør, at haven virker større og mere spændende at bevæge sig rundt i, fordi man ikke kan overskue det hele på én gang.

Naturens kraft

Det er mit indtryk at mange nye haveejere gør sig en masse unødige bekymringer. Det er lidt ærgerligt, for i virkeligheden er det hele meget enkelt.

Efter mange år i det grønne har jeg selv gjort den glade erfaring, at haven er et accepterende frirum, hvor det nærmest ikke kan gå galt. At de fleste planter, ligesom mennesker, udvikler sig smukkest, når de får plads og rum til at gro uden for meget kontrol, og at naturens kraft er så stor, at det hele under alle omstændigheder bare er et øjebliksbillede.

Nogle gange bilder jeg mig ind, at haven og jeg er blevet en del af hinanden, men sådan er det selvfølgelig ikke. Den plet på jorden, som jeg kalder mit skaberværk, har en ældgammel sjæl.

Engang har her været havbund, derefter krat eller skov, og på et gammelt foto af vores lille hus kan jeg se åbne marker, damer i lange skørter og piberygende mænd i mørkt tøj, som efter sigende kom kørende fra København i hestevogn for at bo her om sommeren. Nu er det os, der er her, og engang vil nogle andre tage over og gøre det på deres måde.

Set i det perspektiv er det bare om at slå sig mest muligt løs og nyde turen. Hvis du trænger til at skabe dig helt vildt eller bare skabe noget godt omkring dig, så er haven kort sagt det helt rigtige sted at begynde.

God fornøjelse i det grønne!

Skab dig!

Hej, hvem er du? Hvor er du på vej hen, og hvilket liv ønsker du at skabe for dig selv?

Der bor en sund skaberkraft i os alle, og hos Aller Media vil vi gerne gå forrest i kampen, når det gælder friheden til at skabe sig selv og sit eget liv. Med vores mange brands og interessefællesskaber hylder vi forskelligheden og rummeligheden i samfundet og for den enkelte. For når vi kan samles om at være forskellige, bliver vi bedre til at inspirere hinanden, lære af hinanden og forstå hinanden.

Vores mål er at finde og fortælle historier, som kan inspirere til at skabe dig lidt mere på den måde, der er helt rigtig for dig. Vi lykkes, når vi giver dig en lille smule mere styrke til at værne om din egen identitet og det liv, du gerne vil leve. Også selv om det skiller sig lidt ud og ikke smelter sammen med alt det andet.

Vores opfordring er klar: Skab dig!