Kapilærkasser i drivhus
Drivhus & Orangeri

Nem vanding med kapilærkasser

af Max Martinussen. 20.05.2020
Foto: Niels Ahlberg og Frank Kirkegaard.
Med selvvandingskasser — eller kapilærkasser — er det let at sørge for, at de vandkrævende planter ikke kommer til at mangle vand, selv ikke når du er væk på ferie.

De vandkrævende afgrøder i drivhuset dyrkes nemmest i selvvandingskasser, eller kapilærkasser, som de hedder.

Det er kasser, der rummer en masse vand, som planterne kan suge af i det tempo, de behøver. Planterne vokser i plantesække oven på kassen, hvorfra de skyder deres rødder ned i kassen.

Hvis du planlægger at holde ferie langt fra haven, er det oplagt at dyrke i kapilærkasser, det er nemlig den letteste og billigste form for ferievanding.

Sådan bruger du en selvvandingskasse

Du kan bruge kapilærkasser på altanen, terrassen, i drivhuset og i havestuer. Faktisk alle steder, hvor du vil dyrke vandkrævende afgrøder, som du ikke ønsker at skulle vande hver dag i sommerperioden.

Kasserne er oftest af flamingo og består af en kasse, der skal rumme vandet, og et låg med tre huller. I forlængelse af hullerne er tre rør, hvor jord fra plantesækken fylder op. Dine planter vil sprede sine rødder ud i sækken og ned i røret ned til vandspejlet inde i kassen.

Hvordan bruger man en kapilærkasse?

En kapilærkasse anvendes typisk ved at anbringe en plantesæk på låget. Skær hul i plantesækkens underside, så det passer med hullerne i kapilærkassen. Skær tilsvarende hul i oversiden af sækken – pres jorden ned i røret — heri plantes dine afgrøder. Fyld kassen med vand løbende.

Gødning i kapilærkasser

De plantesække, som du dyrker afgrøderne i oven på kapilærkasserne har fået tilsat næring af producenten, så planterne kan klare sig et par uger. Derefter skal du tilføre gødning. I kapilærkasser gøres det lettest i flydende form, og i havecentre og på planteskoler er der ofte et bredt udvalg af forskellige typer plantenæring, der kan bruges. Husk altid at dosere som anvist på emballagen.

Hvor tit skal der fyldes vand i selvvandingskassen?

Det afhænger af planternes og kassens størrelse. Store kasser rummer mere vand, og store planter kan på varme sommerdage bruge meget vand. Især agurke- og tomatplanter bruger en del vand.

De fleste kapilærkasser kan indeholde 40 liter vand. Som udgangspunkt er det nok vand til mindst en uge. Men du behøver ikke at vente med at fylde på, til kassen er tom.

Nogle kasser kommer med en lille bold, som man placerer i vandingshullet. Så kan man se, om der er vand i bunden af kassen. Et andet trick er at bruge en pind, som man kan løfte op af kassen for at se om enden er våd, og på den måde få en fornemmelse for, om kassen er ved at være tom.

Hvad kan man plante i kapilærkasser?

Du kan plante både grøntsager, planter og blomster i en kapilærkasse. Selvvandingskassen bruges oftest til at dyrke tomater og agurker, men salat, squash og peberfrugter er også velegnede at dyrke i en kapilærkasse. Du kan også plante krydderurter såsom dild eller purløg.

Gode afgrøder til selvvandingskasser

De fleste vandkrævende afgrøder kan dyrkes i kapilærkasser. De mest almindelige:

DIY kapilærkasse

Der findes en del forskellige sindrige opskrifter på, hvordan man bygger sin egen kapilærkasse. Det er da også smart, hvis man alligevel har materialerne liggende, og man ikke ønsker at belaste miljøet yderligere ved at investere i nye flamingokasser.

Tagtomat har lavet en rigtig fin opskrift. Den findes som video her.

DIY: Lav eller pynt dine kapilærkasser selv.

Der findes også mange eksempler på, hvordan kapilærkasser med lidt DIY-snilde ligefrem kan komme til at pynte. Du kan bygge rammer af træ eller pileflet, og pakke plantesækkene ind i lærredsække, så heller ikke sækkene er en torn i øjet. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Nem ferievanding

Der er flere andre måder, du kan slippe for besværet med vanding. Kapilærkasserne sørger for, at det ikke er så ofte, du skal frem med haveslangen, og det er perfekt, hvis du planlægger at tage på ferie. Her får du et andet smart trick til den nemme ferievanding:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.