Det er en fantastisk smagsoplevelse at sætte tænderne i en saftig, fuldmoden fersken eller figen af egen avl. Derfor er der alt mulig grund til at kaste sig ud i et eksotisk haveeventyr, hvor en flirt med minikiwi, pawpaw og kakifrugter også sagtens kan bære frugt.
I disse år bliver mange eksotiske buske og frugttræer nemlig forædlet til vores klima, så der er efterhånden en hel del nye sorter at kaste sig over.
Se også: Mageløse mirabeller - tips til dyrkning og beskæring
Før du går i gang med at dyrke dine eksotiske frugter
Hvis du vil have succes med eksotiske frugter, skal du undersøge, hvor i din have de vil kunne trives. Pladsen skal helst være solrig og ligge i læ, men du kan også dyrke i polytunnel eller drivhus. Vælger du at plante i store krukker, er det desuden muligt at have træerne stående udenfor om sommeren og flytte dem ind i drivhuset om vinteren.
Vælg sorter, der passer til dyrkningsstedet, og køb planter af god kvalitet, der er velegnede til det danske klima.
Mere grøn inspiration: Sådan får du succes med blommer
Se et udvalg af eksotiske frugter, du kan gro på danske breddegrader i galleriet:
Dyrk eksotiske frugter
Det er en nydelse at sætte tænderne i en fuldmoden, saftig fersken i august, og i gode år kan man høste ferskner i rigelige mængder til både forrådskammeret, venner og bekendte.
Rigtig mange ferskner trives fint i drivhus eller under et halvtag, men vil du forsøge dig med fersken under åben himmel, skal du vælge en sort, der er robust over for ferskenblæresyge – en svampesygdom, der angriber løvet i et fugtigt forår.
Du kan vælge at sætte din fersken som espalier op ad en syd- eller vestvendt mur. Den lune placering giver modne frugter, men ulempen kan være, at træet blomstrer tidligt, hvor risikoen for nattefrost er stor. Står træet frit, forsinkes blomstringen lidt og dermed også risikoen for frostskader. Til gengæld kræver det en lang, varm sommer for at få modne frugter i hus.
Ferskner bærer som regel kun frugt på nye skud fra året før, så derfor skal du fjerne næsten alle de grene, der har båret frugt, umiddelbart efter høst. Tynd også ud i de nye skud, så der efterlades en passende mængde – dvs. ikke flere grene, end træet er i stand til at udvikle store frugter på. Er der for mange grene, vil frugterne blive små og ikke nær så lækre.
Fersken trives i almindelig veldrænet og næringsrig jord og bliver to-fire meter højt. Der findes også dværgsorter, som er velegnede til krukker, men husk at vinterbeskytte krukken. I princippet er fersken selvbestøvende, men den giver normalt større udbytte, hvis man har flere sorter.
Et ferskentræ kan sætte utrolig mange frugter, og hos nogle sorter er det vigtigt at tynde ud i juni, så de frugter, der bliver tilbage, kan udvikle sig til smukke, runde, fuldmodne ferskner.
Nektariner trives under samme forhold som ferskner, men får lettere blæresyge. (Se boks nedenfor).
Fersken – gode sorter
- ’Frost’ og ’Riga’. De er hårdføre helt ned til -25°. ’Riga’ er desuden meget frugtbar og kaldes fersknernes svar på ’Victoria’-blommen. Det er ofte nødvendigt at tynde ud i frugterne.
- ’Benedicte’ og ’Avalon Pride’. Andre gode sorter er ’Benedicte’ og ’Avalon Pride’, der begge giver skønne ferskner, men dog ikke er hårdføre over for hård frost.
- ’Pêche de vigne’ er en traditionel fransk sort – også kaldet vinmarskfersken – og smagen er frisk og jordbæragtig. Den bør ikke dyrkes på åbent friland, da den let får ferskenblæresyge i fugtige somre.
Nektarin – gode sorter
- Nektariner har glat skind og ikke samme modstandskraft over for blæresyge som ferskner. De skal derfor beskyttes mod regn og fugt og bør dyrkes i drivhus eller under halvtag.
- ’Fantasia’ er næsten helt rød og har en syrlig, aromatisk smag.
- ’Independence’ har middelstore frugter og er bedst som espalier på et lunt sted.
- ’Piattarina’ er en middelstor flad nektarin med gult, sødt og saftigt frugtkød, der modner i slutningen af august.
Har du en meget beskyttet, lun og solrig have, kan du plante et fritstående figentræ. Ellers skal det placeres op ad en syd- eller vestvendt mur eller et lignende beskyttet sted. Bor du i en af landets forblæste egne, må du ty til en krukkeplante eller et drivhus.
Figen sætter to typer frugter: Dem, som dannes på sidste års skud, og dem, som dannes på indeværende års skud. Den sidste type når ofte ikke at modne på friland i Danmark, men i et drivhus og med det rigtige sortsvalg kan du få glæde af begge ”frugtbølger”, hvis sommeren er varm og solrig.
Figentræer er meget frodige planter, der trives på mager jord og med masser af lys. Det kan ligefrem være en fordel at sætte dem i krukker for at mindske tilvæksten, så de giver et større udbytte. På mager jord skal de gødes i vækstsæsonen. Start, når de første blade viser sig, og gød herefter med ca. 10 ugers mellemrum. Naturgødning med masser af mikronæringsstoffer er med til at holde planten og rodzonen sund. Er træet plantet i en næringsrig jord, bør det ikke gødes det første år.
Træet skal beskæres fra maj og efter behov sommeren over. Vokser planten meget kraftigt, tynder du ud i grenene, så frugterne får mere lys. For at stimulere frugtsætningen, der sker i skudspidserne, kan du knibe alle kraftige skud over det fjerde blad. Så bryder knopperne i bladhjørnerne og en skudspids bliver til tre-fem nye skudspidser.
Planter du din figen i en krukke, så sørg for at pakke krukken ind i fx en halmmåtte vinteren over. Ved overvintring indendøre er en temperatur mellem -3 og 7° ideel.
De lave temperaturer skal sikre, at figenen får sin hvileperiode, og da den ingen blade har på dette tidspunkt, kan den sagtens stå mørkt. Husk at vande, så jorden ikke tørrer helt ud. Står din figen i haven, kan det være nødvendigt at dække den med fiberdug i særligt hårde vintre. Figner kan fryse tilbage i skudspidserne om vinteren, også selvom de står i drivhus. Sker det, vil der kun komme umodne frugter om efteråret. Ved udsigt til hård eller længere tids frost kan du dække grenene med fiberdug.
Figen - gode sorter
Alt efter sommerens temperaturer modner det første hold figner sidst på sommeren og det andet hold om efteråret. På den måde kan figensæsonen strækkes over en dejlig lang periode. Alle de nævnte sorter egner sig fint til krukkedyrkning.
- ’Brown Turkey’ hører til gruppen ”Bornholmerfigen” og er den figen, der dyrkes mest på vore breddegrader. 95 procent af de figentræer, der giver modne frugter på friland i Danmark, menes at være ’Brown Turkey’. Det er de små frugter fra efteråret, der når at modne i løbet af sommeren. For at smagsoplevelsen er i top, skal frugten være helt moden og let rynket. Men så er smagen også fantastisk. ’Brown Turkey’ kræver en lun have.
- ’White Marseille’ er en lidt overset figensort i Danmark. Den er dog knap så hårdfør som de andre sorter. Frugten er helt anderledes med en frisk grøn overflade og flødefarvet frugtkød, men smagen og sødmen er i top. Planten har relativt få og kraftige opretvoksende skud og modner i drivhus i begge frugtbølger.
- ’Tidlig Dalmatiner’ er en fin frilandssort og minder på mange måder om ’Brown Turkey’ og kræver samme forhold som denne. Selve frugten er mere rund, og planten har knap så kraftig vækst. Sorten indgår også i gruppen ”Bornholmerfigen”.
- ’Petrovaca’ er en ny sort i Danmark og blev bragt hertil af en bosnisk flygtning. Den har vist sig at klare vores vintre – også når de er lidt kradse. Frugten er næsten dobbelt så stor som ’Tidlig Dalmatiner’, og smagen er rigtig god, når den er fuldt modnet.
Kakifrugt kaldes også asiatisk daddelblomme og er normalt ikke hårdfør på friland i Danmark. Men ved at krydse den med en amerikansk søsterart, Diospyros virginiana, har man nu fremtryllet flere hårdføre sorter. Så har du en lun plads i haven eller et drivhus, er det muligt at dyrke dine egne skønne kakifrugter.
Planten er smuk i sig selv med sine store, mørkegrønne, skinnende blade, der ved løvfald bliver orangerøde. Planten har pælerod, og for at være sikker på at roden ikke har taget skade, når du køber en ny plante, bør du ikke vælge en plante, der er over en meter høj. Kaki trives bedst i let sur jord.
Træet skal beskæres i januar, og da det kun er de grene, der får sol, som giver frugt, er det vigtigt at forme et luftigt træ. Beskær det, så det bliver bredt og åbent som et vinglas.
Kakifrugt - gode sorter
Der findes en del sorter af kaki, men ikke alle kan fås i Danmark. Kakifrugter forveksles ofte med sharon, men sidstnævnte er en forædling af kakifrugten og derfor ikke det samme.
- ’Fuyu’ og ’Jiro’ kan spises, selvom de stadig er hårde.
- ’Hiratanenashi’ og ’Mikatani’ skal være fuldt modne, før de har sødme og ikke er sammensnerpende.
- ’Nikitskaya’ er tre fjerdedele Diospyros kaki og en fjerdedel Diospyros virginiana. Den giver fantastiske frugter i et almindeligt, uopvarmet drivhus.
- ’Rosseyanka’ var den første krydsning mellem en asiatisk og en amerikansk daddelblomme. Den er hårdfør, men frugten er noget mindre end dem, man finder i handlen.
Minikiwi er i familie med kiwi, men er en anden art, som er fuldt hårdfør på friland i Danmark.
I modsætning til de behårede kiwier er minikiwiens skind blødt og spiseligt. Frugterne smager som søde stikkelsbær og modner i september-oktober. De trives fint i almindelig næringsrig havejord, men da det er en klatreplante, har den brug for god plads og opbinding, fx på et espalier.
Planterne skal løbende beskæres gennem sommeren. Det gør du ved at klippe alle lange, nye skud helt tilbage, så der kun efterlades 10-20 cm fra hovedgrenen. Om vinteren fjerner du alle de skud, der har båret frugt, så der kun er nye, friske skud tilbage.
Planten kræver fuld sol, for at frugterne modnes, og vil gerne stå i læ. Gode bestøvningsforhold er desuden essentielt, så det er optimalt med en anden bestøverplante.
Minikiwi - gode sorter
- Sorten ’Nosdino’ er en hanlig bestøverplante, der kan bestøve alle arter af minikiwi. Samtidig er den meget populær hos bierne under blomstring. Nogle sorter er selvbestøvende, men udbyttet er alligevel større, hvis der er en hanplante i nærheden.
- ’Ambrosia’ giver nogle meget store, grønne og søde frugter.
- ’Geneva’ kommer oprindeligt fra USA og trives fint i Danmark.
- ’Purpurea Sadowa’ fra Østeuropa har smukke, helt røde frugter og frugtkød.
Pawpaw-frugten er helt sin egen. Smagen minder om både jordbær, mango og banan med konsistens som en avocado, så det er en spændende og ny frugt i Danmark.
Hvis du gerne vil smage denne dejlige frugt, er vejen frem at dyrke den selv. Den skal nemlig helst spises lige fra træet og er derfor ikke egnet til salg i butikkerne.
Pawpaw er et smukt træ, der er omkring tre-fire meter højt med mørkegrønt løv. Det skal placeres lyst og lunt for at give modne frugter i vores klima, og det trives bedst i en let sur, veldrænet og næringsrig jord.
På tørre somre kan det være nødvendigt at vande træet. Vil du forsøge dig med pawpawdyrkning, er det nødvendigt med to forskellige sorter eller frøplanter for at sikre bestøvning, og det kan være nødvendigt at give en hånd med – eller rettere en pensel – for at klare bestøvningen.
Pawpaw - gode sorter
- ’Prima 1216’ er foreløbig den eneste sort i landet, der er selvbestøvende, og egner sig derfor til drivhusdyrkning, hvor man ofte kun har plads til et enkelt træ. Den modner relativt sent, og det kan ikke altid nås på friland. Fluer er glade for blomsterne, men du kan håndbestøve planten med en fin pensel.
- ’Sunflower’ er en sort, der kommer hurtigt i bæring. Den kan ikke bestøve sig selv, så en anden sort eller frøplante ved siden af er nødvendig. Smagen er rig og mangoagtig.
- ’Overleese’ er fundet i naturbestande i Michigan, USA, og regnes for at være meget dyrkningsværdig. Den er samtidig ophav til flere nye sorter.
