Ærteblomsterne er en af de første blomster, der skal sås hvert år, og hvis du forspirer dem nu, kan du allerede plante dem ud og få glæde af dem i april måned.
Den duftende ærteblomst
Ærteblomsten er en velduftende plante fra det sydlige Italien, Sicilien og Kreta, og på latin er den navngivet Lathyrus odoratus.
I Danmark anvendes ærteblomsten som en énårig sommerblomst, der skal sås påny hvert år. Der findes andre slags ærteblomster, der blomster hvert år. Disse egner sig godt til staudebedet, men de dufter desværre ikke.
Hvad skal dine ærteblomster stå i? Se her, hvordan du laver et fint plantestativ.
Lad ærteblomsterne klatre
Ærteplanter trives bedst, hvis de har mulighed for at hæfte deres slyngtråde fast til fx stakitter, bambusgrene eller lignende. Det skyldes, at ærteblomsten nemt kan vokse sig 1,5-2 meter høje, hvilket medfører at dens bløde blomsterstængler ikke kan bære planten alene.
Få nyttige tips til forspiring her!
Forspiring af ærteblomster
Forspiring af ærteblomster og blomster generelt er en enkel opgave, som hverken behøver at indbefatte grønne tryllerier eller særlige botaniske evner.
Det skal du bruge til forspiring:
- Avispapir
- 1 bakke, der kan holde vand
- 1 brugt vindruebakke
- Tomme toiletruller
- Så- og priklejord
- Ærteblomstfrø
Sådan forspirer du dine ærteblomster
I galleriet nedenfor finder du vores nemme trin for trin-guide til forspiring af ærteblomster.
Forspir dine ærteblomster


Klip avispapiret i 2 store strimler på ca. 15 x 30 cm, og fold dem sammen på tværs. Tril de foldede papirstykker sammen til rør på den korte led – sørg for, at de får en pænt bred åbning foroven. Fold den anden ende af avisrørene ind mod midten, så de får en lille
bund. Stil avisrørene på bakken sammen med en vindruebakke og toiletrullerne. Fordel lidt
pottemuld i alle de hjemmelavede såpotter.


Læg et par ærteblomstfrø i hver af de små potter. I vindruebakken sår du frø med mellemrum på ca. 6 cm.


Vand forsigtigt de små potter. Du skal kun lige fugte jorden − den må ikke sejle i vand, da det vil ødelægge frøene.


Luk låget på vindruebakken – den har huller og vil virke som et lille drivhus. Dæk resten af bakken med et stykke transparent plastik. Stil bakken i en vindueskarm uden direkte sollys, da for meget varme kan få frøene til at gå til. Kan du ikke undgå meget sollys i løbet af dagen, kan du lige løfte plastikken af, og dække frøene igen senere.


Plant frøene om i større potter, når de er begyndt at spire og har fået mindst et blivende blad udover kimbladene. Tag forsigtigt spirerne op af deres nuværende potter, del dem, og plant dem i større potter med pottemuld. Vand spirerne, og sæt dem et lunt sted. Nip toppen af, når spirerne har fået en pæn længde og flere blade. Det får planten til at danne sideskud, så den busker sig og senere bliver mere blomsterrig. Sørg for at opbevare planterne i masser af sollys.


Når planten har fået en vis højde, kan du stikke en blomsterpind ned ved den, så den har noget at læne sig op ad, mens den vokser. Plant ærteblomsterne ud i haven, når risikoen for nattefrost er slut i maj.
Forspir dine ærteblomster
Kilde: Haveinspiration.dk