Plante i kurve. Det skal du være opmærksom på, når du planter i kurve og kasser.
Havetips

Sådan planter du i kurve og trækasser

af Freja Bang Lyngbo 15.05.2020
Foto: Kira Brandt.
Vil du plante altanens eller terrassens blomster i en flettet kurv eller gammel trækasse? Snup de bedste tips til, hvordan du gør det med succes, så blomsterne overlever hele sommeren.

Det ser herligt ud, når havens eller altanens blomster er plantet i et skønt miks af krukker, kasser og kurve. Men hvordan sørger du for, at planterne ikke tørrer ud eller drukner i for meget væske?

Krukker er taknemmelige, og planter du i dem, er det til at have med at gøre. I modsætning hertil er hverken trækasser eller kurve er særligt oplagte til at plante i, men med lidt ekstra kærlighed og grønne fingre kan det sagtens lade sig gøre. Vi guider dig!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Trænger din plante i kurv eller en kasse til en kærlig hånd? Se her, hvad du kan gøre for at redde den!

Sådan planter du i kurve og trækasser

Plante i kurve - sådan gør du:

Når du planter i en kurv, er problemet, at jorden meget hurtigt tørrer ud, hvis du bare kommer planten direkte i kurven. Og ikke nok med det vil kurven også rådne med tiden, når du vander blomsterne. Det er derfor vigtigt at fore kurven med noget - gerne sort plastik. Det kan være en affaldspose eller en gammel indkøbspose. Prik gerne et par huller, så en smule af vandet kan sive ud.

Det er desuden en fordel at dække bunden med et stykke fiberdug og ligesom med plastikken prikke et par huller, så vandet hurtigt kan trænge ud.

Du kan også omplante fra den plastikpotte, som planten er købt i, over til en lerpotte og så blot sætte potten direkte ned i kurven. Hvis kurven er høj nok, ser man ikke potten, og så er det også nemmere at tage planten indenfor og give den en tur under bruseren.

Se også: 14 gode planter til altanen

Plante i kasser - sådan gør du:

De fleste kasser er enten for tætte eller for luftige. Derfor skal du ligesom med kurven sørge for at fore kassen, så jorden ikke tørrer ud på ingen tid, og der ikke kommer råd i kassen.

Hvis du bruger en dyb kasse, er det en god dé at dække bunden med leca, så der er luft nedest, som rødderne kan ånde i. Læg gerne leca ca. 20-30 cm op fra bunden.

Generelt skal du huske, at din plante skal vandes oftere, end hvis den stod i en krukke, fordi den i en kasse hurtigere tørrer ud. Så hold øje med jorden, og vær over din plante. Mange planter skal vandes dagligt og ofte også både morgen og aften.

Sommerskøn dessert: Få opskiften på verdens bedste citronfromage