Opskrifter

3 opskrifter med kvæder

Stjernekokke og madproducenter har sat mange af de gode, gamle afgrøder og råvarer på spisekortet. Det har også betydet en renæssance for kvæderne, der igen er på vej ind i de private haver. Her får du nogle forskellige opskrifter med kvæder!
Tekst og 26.09.2019 foto: Jytte Boch.

Kvædesirup

  • 1 kg kvæder
  • 1 kg sukker
  • 5 dl vand
  • 2 citroner
  • Evt. 2 stænger vanille

Kvædemarmelade

  • 1 kg kvæder
  • 600-800 gr. sukker
  • 5 dl vand
  • 2 dl ren æblemost
  • 50-75 gr. ingefær
  • 3 økologiske lime

Kvædegelé

  • 1 kg kvæder
  • 1,5 liter vand
  • Ca. 800 - 1000 gr. sukker til 1 liter saft
  • Evt. smagstilsætning af fx finthakket timian, eller mynte, chili, vanillekorn, revet citronskal.

3 opskrifter, du kan lave med kvæder

Smagen af kvæder er fyldigere og noget mere parfumeret end æbler. Selvom træerne er små, er frugterne overraskende store og smukke med en fantastisk, aromatisk duft og smag, og kan bruges i både det sure, søde og salte køkken. Vi giver dig forskellige opskrifter med kvæder!

TIP: Kvæder dufter helt vidunderligt, især når de kommer ind i en varm stue. Én enkelt frugt er nok til at sprede en skøn, parfumeret duft. Derfor er den også god i dekorationer.

Sådan laver du kvædesirup

Indkøbsliste:

  • 1 kg kvæder.
  • 1 kg sukker.
  • 5 dl vand.
  • 2 citroner.
  • Evt. 2 stænger vanilje.

Sådan gør du:

  1. Kvæderne skæres i stykker og koges i vandet under låg med skræl og kernehus sammen med saften fra citronerne, (og evt. vanillestænger), i godt en time eller mere, til frugtkødet er blevet rødt og mørt.
  2. Si saften gennem en saftpose eller et klæde. Lad det dryppe af, gerne natten over.
  3. Hæld saften i gryden og tilsæt sukkeret, men hold noget tilbage og smag dig frem. Der er forskel på, hvor sure kvæderne er.
  4. Kog saften ind, til det er en tyk sirup.
  5. Fyld din sirup på flasker, der er skyllet i atamon eller spiritus.

Server sirup til brunchpandekager, på yougurt, på is eller desserter.

TIP: Hvis kvæderne er for hårde at skære i, koges frugterne i 15-20 min i vand først.

SÅDAN LAVER DU Kvædemarmelade

Indkøbsliste:

  • 1 kg kvæder.
  • 600-800 gr. sukker.
  • 5 dl vand.
  • 2 dl ren æblemost.
  • 50-75 gr. ingefær.
  • 3 økologiske lime.

Sådan gør du:

  1. Skyl kvæderne, skræl dem og tag det hårde kernehus ud.
  2. Skær frugtkødet i tern. Kog det for svag varme i godt en time under låg med vand, æblemost og fintrevet skal af ingefær og 1 lime + saften af 3 lime.
  3. Læg kernehuset i en gazepose og lad det koge med. (Det høje indhold af pektin sidder i kernehuset. Det får marmeladen til at stivne uden geleringsmiddel.) Konsistensen skal blive som havregrød.
  4. Tilsæt evt. lidt mere æblemost, hvis massen bliver for tyk.
  5. Tag posen med kernehuset op og tilsæt sukker lidt efter lidt, til det er opløst. Smag til undervejs, da der er forskel på surheden af kvæderne.
  6. Skyl glassene i atamon eller spiritus.
  7. Hæld marmeladen i og luk til.

SÅDAN LAVER DU KVÆDEGELÉ

Indkøbsliste:

  • 1 kg kvæder.
  • 1,5 liter vand.
  • Ca. 800-1000 gr. sukker til 1 liter saft.
  • Evt. smagstilsætning af fx finthakket timian, eller mynte, chili, vanillekorn, revet.

Sådan gør du:

  1. Skær kvæderne i stykker og kog dem i vandet med skræl og kernehus i godt en time under låg, til frugtkødet er mørt og rødt.
  2. Si saften gennem en saftpose eller et stykke klæde, og lad det dryppe af i nogle timer, gerne natten over.
  3. Bring saften i kog i en gryde og tilsæt sukkeret lidt efter lidt, til det er opløst. Hold lidt af sukkeret tilbage, da der er forskel på, hvor sure frugterne er.
  4. Tilsæt evt. friske, hakkede krydderurter til sidst, og hæld geléen på glas eller i en form, og lad den stivne helt før brug.

Geléen passer perfekt sammen med tør, salt ost, som pynt på æblekage og desserter, eller til juleanden.