Brød & Boller
Brød & Boller
Baguettes med rosmarin
Lækre baguettes til forret eller suppe
af Caroline Hofberg
27.01.2010
Foto: Tia Borgsmidt/Linnea Press
14 stk.:
- 50 g gær
- 5 dl vand
- 3 spsk. olivenolie
- 2 tsk. salt
- 3 spsk. frisk rosmarin, hakket
- 2 spsk. flydende honning
- Ca. 12 dl sigtet speltmel
Smuldr gæren i en skål. Rør den ud i håndvarmt vand. Tilsæt olivenolie, salt, rosmarin, honning og mel. Ælt grundigt sammen til en smidig dej. Lad dejen hæve tildækket i ca. 40 minutter.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Strø lidt mel på køkkenbordet, og tag dejen op, men ælt den ikke. Del dejen i 14 stykker. Form dem til baguettes, ca. 25 cm lange.
Læg brødene på bageplader dækket med bagepapir, og lad dem hæve tildækket ca. 30 minutter. Tænd ovnen på 250°. Bag brødene i midten af ovnen ca. 12 minutter.