Desserter og kager

Bagte figner i karamel og vaniljeis

Dejlig dessert fra Lone Vitus - den kvindelige bonderøv!
af Hanne Gabel Christensen. 13.09.2012
Bagte figner med karamel

3 personer

3 friske figner
2 spsk rom
400 g sødet kondenseret mælk
Vaniljeis: ½ l fløde
½ l sødmælk
1 økologisk citron
½ stang vanilje
150 g hvidt sukker
7 æggeblommer
100 g hvidt sukker

Figner: Tænd ovnen på 150°. Smør et ovnfast fad, og skær et kryds i bunden af hver figen næsten helt op til stilken. Sæt fignerne i fadet, bland rommen med den kondenserede mælk, og hæld de gode sager i bunden af fadet. Ind i ovnen med det, og bag i 1 time og 15 min.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vaniljeis: Hæld fløde, mælk, en bred skive skal fra citronen, kornene fra vaniljestangen samt 150 g sukker i en gryde, og varm det op ved middel varme, rør undervejs, og bliv ved indtil indholdet damper. Pisk æggeblommerne med de sidste 100 g sukker til det er let, lyst og luftigt. Hæld den dampende flødeblanding i skålen med æg under heftig piskning, og hæld skålens indhold tilbage til gryden. Varm op under konstant omrøring. Hold et termometer i blandingen for at være sikker på at nå op på 80°. Hvis temperaturen bliver højere, skiller blandingen, og den skal heller ikke være lavere, så virker varmebehandlingen ikke.

Stil iscremen i køleskab til næste dag, og kør blandingen på en ismaskine til konsistensen er i top.

Se flere opskrifter fra Lone Vitus her

Risotto med artiskokker og kantareller

Chilipesto

Rød jordskokkesuppe med parmaskinke