Desserter og kager

Chokolademousse med to saucer

Lækker opskrift på chokolademousse serveret med karamel- og kirsebærsauce i glas
af Susanne Holte / Foto: Jacob Termansen 19.06.2012

Chokolademousse er altid et hit, og denne variant af chokolademousse vil helt sikkert imponere dine gæster.

Chokolademousse med to saucer

(4 pers.)

Karamelsauce:
80 g sukker
2 cl vand
30 cl piskefløde
2 blade husblas
kornene fra en stang vanilje
2 g salt

Hæld sukker og vand i en gryde og smelt til karamellen har en smuk gylden farve. Varm imens fløde tilsat vanilje og salt. Bland fløde og karamel meget forsigtigt. Tilsæt den udblødte husblas.
Hæld massen igennem en sigte og stil på køl.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Chokolademousse:
200 g mørk chokolade
50 g mælkechokolade
2½ dl mælk
2 æggeblommer
30 g usaltet smør i små tern
2 dl fløde

Sådan laver du chokolademousse:
Hak den mørke og den lyse chokolade fint og hæld den i en skål. Bring mælken i kog og hæld den over chokoladen. Rør godt sammen med en grydeske ( brug ikke et piskeris, da den tilførte luft vil ændre chokoladens farve). Tilsæt æggeblommer og smør. Afkøl chokoladeblandingen til ca. 20-25 grader. Pisk fløden og vend forsigtigt skummet i chokolademassen.

Kirsebærsauce:
30 cl portvin
500 g kirsebær - friske eller frosne uden sten
2 spsk ribsgelé
kornene fra en stang vanilje
en stang kanel
2 stjerneanis

Hæld portvin, vanilje, kanel og stjerneanis i en gryde, kog op og reducer til det halve. Tilsæt kirsebær og kog yderligere i 5 min. Fjern kanel og stjerneanis og hæld resten i en blender sammen med ribsgele. Si saucen gennem en sigte og stil på køl.

Anretning af chokolademousse:
Server din chokolademousse i transparente glas så man kan se de forskellige lag. Læg et lag chokolademousse og stil på køl i 10 min. Hæld derefter et tilsvarende lag karamelcreme i glasset og stil på kø igen i 10 min. Afslut med et lag kirsebærsauce og stil derefter på køl i ca. 1 time. Inden servering pyntes den færdige chokolademousse med frugt eller flødeskum.

Chokolademousse nydes bedst med en kop kaffe eller et glas portvin.

Se andre opskrifter af Nicolas Vahé