Jordbærkage – bagerens egen opskrift
Jordbærkage smager af forår og sommer! I de milde forårsmåneder lyser den smukke jordbærkage op, og i sommermånederne kan du bruge de lækre danske jordbær og fremkalde en smag af ægte sommer.
Jordbærkage kan snildt laves derhjemme, og selvom en jordbærkage helst skal smage som bagerens egen opskrift, så kan du sagtens tryller små mirakler frem derhjemme i form af dine egne, hjemmebagte jordbærkager.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Opskrift på jordbærkager med marcipan og vaniljecreme
Tid: 1 time
Hviletid, dej: 30 minutter
Bagetid: 15-20 minutter
Antal: 6 stk.
Mørdej til jordbærkage:
• 100 g koldt smør
• 50 g flormelis
• 100-150 g hvedemel
• 1 lille æg
• 6 tærteforme (8 cm i diameter)
• 75 g mørk chokolade til pensling
Mazarinmasse til jordbærkage:
• 175 g marcipan
• 150 g sukker
• 100 g smør
• 2 æg
• 50 g hvedemel
Vaniljecreme til jordbærkage:
• 1 æg
• 15 g majsstivelse
• korn af ½ vaniljestang
• 2½ dl sødmælk
• 40 g rørsukker
• 2½ dl piskefløde
Til servering:
• 500 g jordbær
• sigtet flormelis
• mynteblade
Muffins med Daim-chokoladestykker
Sådan laver du jordbærkage:
- Mørdej: Skar smør i tern, og smuldr dem med flormelis og mel. Saml dejen med sammenpisketag. Lad hvile på køl i 30 minutter.
- Mazarinmasse: Bland marcipan og sukker. Rør smør i lidt ad gangen. Rør æggene i 1 ad gangen. Sigt melet i, og rør massen sammen.
- Rul mørdejen tyndt ud på et meldrysset bord, og udstik 6 cirkler, så de passer med formene. Læg dejen i smurte forme. Fordel mazarinmassen oven pa mordejen.
- Bag tærterne i en 200 grader varm ovn i 15-20 minutter, til massen er fast. Afkøl helt.
- Smelt chokoladen over vandbad, og pensl kagerne med chokoladen.
- Vaniljecreme: Pisk æg og majsstivelse sammen i en gryde. Tilsæt vaniljekorn, mælk og sukker, bring i kog, og kog i ½-1 minut under omrøring. Tag cremen af varmen, når den har fået en fast konsistens, og afkøl. Pisk fløden til skum, og vend det i vaniljecremen.
- Fordel vaniljecremen på kagerne, og top med halve bær. Pynt med flormelis og mynte.