Desserter og kager

Lakridsis med sprød mandelkage

En dejlig start på en dessertmenu - lakridsis
af Mai Knauer Foto: Anders Schønnemann 8.10.2012
Lakridsis

Lakridsis med sprød mandelkage

4 personer

Det skal du bruge - lakridsis
6 dl piskefløde
1½ dl pasteuriserede æggeblommer
80 g sukker
25 g ægte lakridspulver, fx Johan Bülow-lakridspulver, www.lakrids.nu

Mandelkager:
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
250 g sukker
3 æg
1 vaniljestang
125 g hakkede mandler med skal
1 nip stødt anis

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lakridsis med sprød mandelkage - sådan gør du:

Lakridsis: Pisk fløden stiv. Pisk i separat skål æggeblommer og sukker til en luftig masse, og vend med flødeskummet. Tilsæt lakridspulveret. Sørg for at pulveret er godt opløst, opløs det evt. i lidt kogende vand for at få den bedste lakridsis. Hæld cremen i en passende form og frys den i mindst 4-5 timer. Rør 2-3 gange i massen i løbet af den første time og din lakridsis bliver fantastisk.

Mandelkager: Opskriften er til ca. 30 stk. Halver evt. portionen. Kagerne holder sig fint i tætsluttende glas. Ælt alle ingredienser sammen, og tryk dejen ud i en 40 cm lang stang, der er ca. 1½ cm høj. Bag stangen på en bageplade beklædt med bagepapir ved 200° i 20 min. Tag stangen ud, afkøl den lidt, og skær den i ca. 2 cm skrå skiver. Placer kagerne med skærefladen opad på bagepladen, og bag dem yderligere i 15 min. til de er gyldne.

Anretning af lakridsis med sprød mandelkage: Kugl isen til portionsanretninger. Servér lakridsis med mandelkage og evt. lakridssirup på toppen.

Var lakridsis noget for dig? Få 10 opskrifter med hjemmelavet is lige her

TIP OM LAKRIDSIS! Du behøver ikke en ismaskine for at lave lakridsis eller is generelt! Tricket er at røre 2-3 gange i din ismasse den første time, den er i fryseren. Og så skal du selvfølgelig altid bruge pasteuriserede æg til lakridsis og alle former for is.

Få en 5-retters dessertmenu her

Læs mere om lakrids her