Desserter og kager

Is med hyldeblomst og knas

Her hyldeblomstis serveret med speltkerner, som er lækkert knas, når de er ristet i smør og evt. tilsat lidt honning.
af Mikkel karstad, Foto: Lars Ranek. 6.06.2011
Is med hyldeblomst og knas

7½ dl vand
250 g sukker
10 hyldeblomstskærme eller
2 dl hyldeblomstsaft
2 usprøjtede citroner

Du kan bruge blomsterne direkte i denne hurtige og uhyre velsmagende hyldeblomstsorbet. Kog vand op med sukker og træk gryden væk fra blusset.

Klip alle hyldeblomsterne af stilkene og læg dem i gryden. Skær citronen i tynde skiver og læg skiverne ned til blomsterklaserne, mens lagen stadig er varm. Bitterheden fra det hvide i citronen er fin i den søde,
parfumerede hyldeblomstlage.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Pres saften af den anden citron og smag lagen til med den. Køl af, sigt og kør væsken på ismaskinen eller hæld den i en skål og sæt den i fryseren.

Rør og/eller pisk i den ca. hver halve time, så du ikke får alt for store iskrystaller i isen. Server sorbeten med de smørristede speltkerner og evt. lidt friske hyldeblomster som drys.

Smørristede speltkerner
100 g speltkerner
15 g smør

Hæld speltkernerne i en gryde og hæld vand på, så det når ca. 2-3 cm over kernerne. Kog speltkernerne, til de er
møre, det tager ca. 35-40 min.

Hæld derefter kernerne i en sigte, så alt overskydende vand drypper fra. Du kan evt. bruge parboiled kerner.
Så skal de kun koge 15 min.

Rist kernerne i smør på en pande til de bliver sprøde. Kernerne kan smages til med lidt honning - så har man
en sund lille snack.

Se også:
Gourmet-guide: Vælg den rigtige ismaskine

10 råvarer du skal spise i juni