
Morgenmadsvafler med søde kartofler

Vaffeldej:
- 250 g søde kartofler
- 3 æg
- 160 ml mælk
- 4 spsk. smeltet smør + lidt smør til stegning
- 150 g havremel
- 1 tsk. bagepulver
- 2 tsk. stødt kardemomme
- ½ tsk. flagesalt
- 1 moden banan
- 1 vaffeljern
Til servering:
- 1 banan
- Lidt yoghurt naturel 0,5 %
Sådan laver du morgenmadsvafler med søde kartofler
Vaffeldej:
-
Tænd ovnen på 200°.
-
Rens de søde kartofler, prik huller i dem, og fordel dem i et ovnfad. Bag de søde kartofler i ovnen i ca. 1 time, til de er helt møre. Afkøl let, og fjern forsigtigt skrællen. Mos de søde kartofler let i en skål.
-
Pisk æg, mælk og smeltet smør luftigt i en skål med en elpisker, og sæt til side.
-
Bland havremel, bagepulver, kardemomme og salt i en anden skål.
-
Mos bananen. Rør bananmos og kartoffelmos i æggeblandingen, og vend herefter de tørre ingredienser i, til dejen er jævn og ensartet. Lad dejen hvile i ca. 15 minutter ved stuetemperatur.
-
Varm imens et vaffeljern op, og smør pladerne med smør. Bag vaflerne i vaffeljernet i 4-5 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.
Servering:
-
Servér vaflerne straks, og top dem med banan og yoghurt.
Tip:
Har du ikke et vaffeljern, så bag små, tykke pandekager af dejen. Havremel kan købes i supermarkederne, men det er også meget nemt at lave selv – blend havregryn i en blender eller foodprocessor, indtil det bliver til fint mel.