Desserter og kager

Opskrift på marcipanbrød med citrus og pistacie

Prøv vores opskrift på magiske marcipanbrød. Denne variant er med citrus og pistacie.
af Maja Ambeck Vase / Foto: Columbus Leth 11.12.2013

Marcipanbrød smager fantastisk og kan nydes hele året rundt. Bag den grønne overflade gemmer sig marcipan med sød hvid chokolade og syrlige strejf af citron. Opskriften giver dig 8 lækre marcipanbrød.

Det skal du bruge:
100 g marcipan
½ økologisk citron
175 g hvid chokolade
20-100 g usaltede pistacienødder til pynt

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prøv også: Konfekt: Karamelliseret hvid chokolade med havsalt

Sådan laver du de magiske marcipanbrød:
Rør marcipanen blød med en elpisker. Tilsæt skal og saft fra den halve citron. Smelt 75 g af den hvide chokolade i en skål over vandbad, og rør den i. Stil massen i køleskabet i 30-60 min., og form den så til små marcipanbrød. Smelt resten af den hvide chokolade, og temperer den. Overtræk marcipanbrødene med chokoladen, og pynt med finthakkede pistacienødder. Drys enten en lille smule oven på hvert brød, eller rul hele marcipanbrødet i hakkede nødder.

Prøv også: Konfekt: Nougatnødder med hindbærstøv

Tip!
Pak marcipanbrødene ind i små cellofanposer, og brug dem som værtindegaver.

Flere lækre opskrifter på konfekt!

Snebolde - klik her! Marcipankugler - klik her! Daddel-trøfler - klik her!