Panna cotta med kardemomme og mango
Cremet og silkeblød italiensk dessert når det er bedst! Når du laver den med kardemomme og mango, får den en god og forfriskende smag - og vil du have overraskelseseffekt, så drys med pufsukker, som popper på tungen! Prøv også: Panna cotta med passionsfrugt
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Panna cotta med kardemomme og mango
4 personer- ¼ l piskefløde
- 40 g rørsukker
- 2 kardemommefrø
- fintrevet skal af 1 lille usprøjtet citron
- 1½ blad husblas
- Pynt:
- ¼ mango
- 1 spsk. pufsukker (kan undlades)
Prøv også: Panna cotta med appelsinsauce
Sådan laver du panna cotta med kardemomme og mango
-
Bland fløde og sukker sammen i en lille gryde. Knus kardemommefrøene let, og tilsæt. Lad det småkoge ved svag varme i 10 minutter.
-
Tag fra varmen, og fjern kardemommefrø. Tilsæt citronskal, og rør godt. Blød husblassen ud i koldt vand, tag den op, knug vandet fra, og pisk den i den varme fløde.
-
Hæld cremen i portionsglas, og stil på køl i 2 timer. Skræl mangoen, og skær den i små tern.
-
Drys hver panna cotta med pufsukker, og fordel mangoen over. Servér straks.
Prøv også: Panna cotta med rabarberkompot