Desserter og kager

Red velvet cupcakes med mascarponecreme og tranebær

Red velvet! De røde lag på lag-kager og cupcakes stammer fra USA's sydstater, men er blevet hippe helt ind i hjertet af New York. Lad dig inspirere af Red Velvet-trenden, og brug den rødbederøde farve i cupcakes.
af redaktionen 28.07.2017
Red velvet cupcakes med mascarponecreme og tranebær

Match små røde cupcakes med en lige så rød tranebærsirup, kandiserede tranebær og en blød hvid mascarponecreme. Udover den fine farvesymfoni er kagen også en smagsmæssig oplevelse af det bløde og søde med små syrlige indspark fra tranebærrene.

Red velvet cupcakes

Opskrift til 10-12 stk.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

INGREDIENSDER

  • 2 usprøjtede citroner
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 160 g sukker
  • 1 knivspids salt
  • 4 spsk. rødbedesaft*
  • 1 dl mælk
  • 75 g smør
  • 1 æg
  • 150 g frosne eller friske tranebær

LÆS OGSÅ: Red velvet cake med hindbær og marengscreme

Creme:

  • 250 g mascarpone
  • 50 g stuetempereret usaltet smør
  • 120 g flormelis
  • 1 tsk. mælk

Sirup og pynt:

  • 70 g frosne eller friske tranebær (gem ca. 10 stk. til pynt)
  • 2½ dl tranebærjuice
  • 110 g sukker

* Du kan købe rødbedesaft i helsekosten eller supermarkedet, eller du kan presse saften af friske rødbeder. Det giver en flottere farve.

FREMGANGSMÅDE

Riv skallen af citronerne fint, og bland den med mel, bagepulver, sukker og salt. Bland i en separat skål rødbedesaft og mælk. Smelt smørret over svag varme, og hæld det i mælkeblandingen sammen med ægget. Vend melblandingen i, og rør dejen glat, den skal ikke piskes. Rør forsigtigt tranebærrene i, og fordel dejen i papirforme. Bag kagerne i 20-25 minutter midt i ovnen på 200°. Afkøl kagerne på en bagerist.

Creme: Rør mascarpone sammen med smør, flormelis og mælk, og fordel den ovenpå de afkølede cupcakes. Hæld evt. cremen i en sprøjtepose med en tylle på 1,7 mm, og sprøjt i en top oven på kagerne.

Pynt: Tag 10 pæne tranebær fra, og gem dem til at pynte med. Kog de resterende tranebær, tranebærjuice og sukker op i en gryde. Lad det koge i ca. 10-12 minutter, indtil det tykner til en sirup. Tril de 10 tranebær i lidt sukker, og brug dem til pynt på kagerne. Servér med den røde tranebærsirup til.