Desserter og kager

Salte æbleskiver med æblerelish

Skift de søde æbleskiver ud med de salte. Disse salte æbleskiver med kyllingerillette skal nok blive et hit på julebordet.
af Redaktionen / Foto: PR 30.10.2017
Salte æbleskiver med æblerelish

Æbleskiver behøver bestemt ikke være søde.

Mmm... Smag på disse klassiske æbleskiver med kærnemælk!

Tag nogle af julens klassiske komponenter, sæt dem sammen på en ny måde, og du har en spændende ret du kan stille på julebordet.

Salte æbleskiver

I det her tilfælde er der tale om salte æbleskiver med kyllingerillette og æblerelish. En ret, som kan serveres som en salt snack, som en forret med salat til eller som en del af julebuffeten.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du kan skifte kyllingen ud med enten and, røget hellefisk, dampet torsk eller en anden ingrediens, som du synes passer til de saltede skiver.

Æblerelishen kan sagtens laves i forvejen.

Prøv også disse æbleskiver med løg og bacon!

Opskrift på salte æbleskiver med æblerelish

Antal: 6 personer

Det skal du bruge for at lave salte æbleskiver med æblerelish

KYLLINGERILLETTE

  • 2 kyllingelår
  • ½ spsk. salt
  • ½ spsk. sukker
  • 1 tsk. sort peber, firskkværnet
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 laurbærblade
  • 2 hvedeøl

ÆBLESKIVER

  • 2½ dl kærnemælk
  • 15 g gær
  • 3 æg, økologiske
  • 1 tsk. honning
  • 100 g hvedemel
  • 100 g speltmel, grov
  • 5 g salt
  • Lidt sort peber
  • 1 knivspids cayennepeber
  • 50 g smør, smeltet
  • 1 rød chili uden kerner, skåret i tern
  • Revet skal fra 1 citron, økologisk
  • 1 spsk. rosmarin, friskhakket
  • 50 g smør, til stegning

ÆBLERELISH

  • 1 løg, stort
  • 3-4 æbler, syrlige madæbler
  • 50 g ingefær
  • 2 spsk. olivenolie
  • 100 g sukker
  • ½ dl, vineddike, lys
  • 1 hvedeøl
  • 1 tsk. korianderfrø
  • Revet skal og saft fra 2 lime, økologiske

Sådan laver du salte æbleskiver med æblerelish

  1. Kyllingelår marineres i salt, sukker, peber, rosmarin og laurbærblade. Dette gøres ved at massere krydderier ind i kødet, og lade det marinere natten over i køleskab.
  2. Læg dagen efter lårene i en gryde med øl og olivenolie, lad det simre, til kødet næsten falder fra benene. Tag kødet op af lagen, lade det køle af, og pluk kødet fra benene.
  3. Riv kødet ud i mindre stykker, og sæt til side, til de skal i æbleskivedejen.
  4. Opløs gær i mælk, del æg i hvider og blommer (og sæt æggehvider til side til senere), tilsæt æggeblommer og honning.
  5. Vend mel, salt, peber og cayennepeber i. Tilsæt det smeltede smør, chili, kylling og hakket rosmarin.
  6. Rør det sammen til en lind masse. Pisk æggehvider stive, og vend dem forsigtigt i massen, så luften ikke bliver slået ud.
  7. Smelt smør i æbleskivepanden, fordel dejen i hullerne, lad dem bage til gyldenbrune, vend med en stegenål eller strikkepind, og bag dem færdige. De må gerne drejes rundt et par gange under afbagningen.
  8. Hak løg fint, skær æbler i tern, hak ingefær fint. Sauter det i olivenolie i en gryde i nogle minutter, tilsæt resten af ingredienserne, og lad det koge op.
  9. Lad det derefter simre uden låg i 30 minutter.
  10. Køl ned og opbevar i steriliserede glas.
  11. Server æbleskiver med æblerelish.

Opskriften stammer fra bogen 'Øl og Mad', som er en bog for dem, der gerne vil udforske koblingen mellem øl og mad. Bogen har lækre opskrifter og små tips til ølbrygning. Bogen, der udkom i september, er skrevet af Trine Hahnemann, Stig Jensen, Tore Jørgensen og Bo Jørgensen.