Desserter
6 personer
200 g jordbær
200 g blåbær
200 g brombær
2 spsk rørsukker
1 usprøjtet citron
2 stænger lakridsrod
Skyl bærrene i koldt vand, afdryp dem grundigt, og nip blomsterne af jordbærrene. Skær jordbærrene i kvarter, og læg dem i et ildfast fad sammen med blåbær og brombær. Drys bærrene med rørsukker, saft og revet skal af citronen. Bank lakridsroden, så den giver sig lidt, flæk den, og læg den ved bærrene. Stil fadet i en 150° varm ovn i 15-20 min. indtil bærrene falder sammen til en tæt kompot. Tag fadet ud af ovnen, hæld kompotten i en skål eller på sylteglas, og lad den køle af. Spis kompotten på et stykke ristet brød, på is, til kage eller som en del af en dessert.
Flere opskrifter med sommerbær: