Drikke

Matcha | Vidunder-teen fra Japan

Når energiniveauet daler, er vi vant til at række ud efter kaffen eller chokoladen, men et bedre alternativ - det grønne vidunder matcha tee - har vundet mere og mere frem i de seneste år. Og det er der en grund til. Teen har nemlig nærmest magiske kræfter.
af Katrine Baumgardt 10.03.2017
Matcha-te

Hvad ved du om matcha-teen?

Når klokken slår 15, og arbejdsdagen langt fra er ovre. Energiniveauet er på sit laveste, og man mest af alt bare har brug for et kæmpe spark energi. Dette behov bliver ofte mødt med chokolade, kage eller kaffe. Derfor er det skønt, at man kan skifte kagen ud med en kop (meget grøn) te, som giver både meget energi og god samvittighed.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

LÆS OGSÅ: Hvad er matcha-te, og hvad er den godt for?

Selvom vi er glade for lidt lækker kage her på redaktionen, kan det lille, grønne vidunder matcha te være lidt af en redning, når energiniveauet daler. Det er måske ikke alle, der kender til teen, men faktisk er det en af de ældste varianter af grøn te og er længe blevet brugt i traditionelle, japanske te-ceremonier. På det seneste har der været en del buzz omkring teen. Men matcha teen er langt fra endnu en forbipasserende trend. Matcha er en unik te, der er som en bombe, som tikker med sunde egenskaber.

Matcha ligner ikke helt den klassiske te, vi kender, som fås i poser. Matcha te fås nemlig som pulver. Matcha fremstilles især i Japan af de bedste skud af Gyokuro teblade. I stedet for at rulle bladene bliver de straks efter høsten dampet og gennemtørret. Denne tørre te kaldes tencha.

Efter dette males teen til fint pulver og bliver til matcha. Så i stedet for at lade tebladene trække i vandet i små poser, tilsættes alle tebladenes egenskaber i pulveret. Derfor optager man altså al næringen fra bladene i stedet for blot 10-20 %. Faktisk svarer én kop matcha te af god kvalitet ernæringsmæssigt til 12 kopper almindelig grøn te. Men selvom du måske ikke er en te-person, skal du ikke føle dig snydt! Matchaen kan nemlig bruges til meget forskelligt. Det kan tilsættes i blandt andet is, chokolade, kager, milkshakes og lignende. Matchaopskrifter dukker op i bunkevis rundt omkring.

Selvom matchaen stadig er på vej frem, er det forholdsvis let at anskaffe. Det kan blandt andet købes på forskellige websider og i Matas. Men især den danske hjemmeside byoh.dk grundlagt af Michael Kristensen slår et slag for kvalitetsmatcha. Deres mission er at udbrede matchaen i Danmark. Takket være dem fås det allerede blandt andet i juicebutikken Frankly Market, apoteket Sund og Rask og fra den 1. juni, vil de også have deres egen matcha bar i København, der serverer matchaen i alle afskygninger.

Her i galleriet kan du læse om nogle af matcha teens mange sunde egenskaber:

Få flere tips til, hvordan du kan bruge den sunde matcha tee hos A.C. Perchs Thehandel

LÆS OGSÅ: Styrk din krop og dit sind med disse superfoods