Drikke

Smoothie med hindbær og kokosmælk

Denne dejlige sommer smoothie kan også nydes med lidt gin eller vodka.
af Mikkel karstad, Foto: Lars Ranek 23.05.2011
Smoothie med hindbær og kokosmælk

(4-6 glas)
250 g friske hindbær (frosne kan også bruges)
½ vaniljestang
2 lime
2 dåser kokosmælk
2 dl letmælk
6 isterninger

Kom hindbær, mælk og kokosmælk i blenderen. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Hæld vaniljekorn i blenderen sammen med fintrevet skal af en lime og saften fra to limefrugter. Hæld til sidst isterningerne i blenderen, blend i et min. til en glat smoothie.

Hæld smoothien op i glas og drik den kold.

Drik denne smoothie som en eftermiddagssnack eller dessert. Den fungerer også rigtig godt på terrassen på en lun sommeraften med lidt gin eller vodka.