Bolig
Bolig
Den lækreste æblesaft
Æblesaft er perfekt at lave, hvis du har frugthaven fyldt med modne æbler. Kog æblerne, og nyd frisk æblesaft resten af året. Få opskriften her!
af Tine Edinger
1.09.2017
0 personer
Æblesaft
- 2 kg syrlige æbler
- 1 l vand
- 4 usprøjtede citroner
- Ca. 2 dl sukker
- 3 tsk. citronsyre
Findes der noget bedre end frisk æblesaft? Det tror vi ikke! Ved at lave din egen æblesaft kan du forkæle gæsterne og imponere dem med dine egne æbler og saft. Æblesaften passer perfekt til kaffebordet eller som en forfriskende drik på en solrig plet. Prøv den lette opskrift her.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Vil du prøve at lave andre slags saft? Her er opskriften på en lækker forfriskende hyldeblomstsaft
- Flere opskrifter med æbler? Lav en friskpresset juice med gulerod og æble!
Hjemmelavet æblesaft - Sådan gør du
- Skyl æblerne.
- Skær æblerne i både – fjern ikke kernehusene, da de giver ekstra smag.
- Læg æblerne i en gryde, og hæld vand over.
- Skræl 2 af citronerne, men undlad at få noget af den hvide skal med.
- Pres citronerne, og kom citronskræller og -saft i gryden.
- Bring det hele i kog, og lad det koge i 20 minutter.
- Hæld æblemassen igennem et helt rent saftklæde eller et viskestykke.
- Mål saften af, og hæld den i en ren gryde.
- Bring saften i kog.
- Tilsæt ca. 2 dl sukker pr. liter saft, afhængigt af hvor søde æblerne er.
- Tilsæt citronsyre, og lad saften koge op igen.
- Skum eventuelle urenheder af.
- Hæld saften på rengjorte flasker.
- Luk flaskerne til, og opbevar dem i køleskabet.
Tip: De kogte æbler kan anvendes som æblemos i muffins eller tærter – husk dog at fjerne kernerne.
Meget mere saft: Se opskriften på solbærsaft med lime
Er dit æbletræ blevet ramt af sygdom? Se, hvad du skal gøre i videoen: