Se også
Opskrifter
Laksecreme med fennikel og dild
Her er et bud på en smagfuld laksecreme, der oveni købet er utroligt nem og hurtig at lave selv - lige til julefrokosten!
af Louisa Lorang.
3.10.2022
Foto: Rikke Westesen
Fisk er en uundværlig bestanddel af julefrokosten, og laks er ingen undtagelse. Den er særligt velegnet som cremet mousse på et stykke ristet rugbrød med citron. Her er en utroligt simpel opskrift på en enormt velsmagende laksecreme.
6 personer
Det skal du bruge
- 400 g varmrøget laks
- 250 g cremefraiche 38 %
- Salt og peber
- 1 knsp. sukker
- 1 spsk. citronsaft
Fennikeltopping
- 1 fennikel
- 2 spsk. citronsaft
- 1 spsk. flydende honning
- 1 håndfuld frisk dild
Til servering
- ½ rugbrød
- 1 citron
Sådan laver du laksecreme
- Fjern skindet fra den varmrøgede laks, og del den i mindre stykker med 2 gafler.
- Rør laksestykkerne sammen med cremefraiche i en skål, og smag til med salt, peber, sukker og citronsaft.
Fennikeltopping
- Rens fennikel, og skær den i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Læg fennikelskiverne i en skål med isvand i 10 minutter, så de bliver helt sprøde. Lad dem afdryppe.
- Rør en dressing af citronsaft og honning i en skål, og vend fennikel-skiverne i dressingen.
- Skyl og hak dild fint, og vend den i dressingen lige inden servering.
Servering
- Skær rugbrødet i tynde skiver, rist dem sprøde, og fordel laksecreme og fennikeltopping ovenpå.
- Skyl citronen, skær den i både, og servér dem til.