Fisk og skaldyr

Opskrift: Krabbe med chili

Chilikrabber er malaysisk streetfood, når det er allerbedst! Servér de krydrede krabber i en kæmpe skål akkompagneret af iskolde øl og gerne en hel stak servietter!
Opskrift fra Fatty Crab / Foto: Anders Schønnemann og Jakob Helbig. 14.01.2015

Chilikrabber er en yderst populær ret i Malaysia og Singapore - så populær, at turisterne fra USA har taget retten med sig hjem og er begyndt at gøre dem kunsten efter.

Her får du opskriften på spicy chilikrabber med hvidløg, ingefær og soya fløjet direkte ind fra Meatpacking District i New York City.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Fatty Crabs chilikrabbe

(4 personer)

Supplér retten med et rustikt brød: Dagligt brød - knasende lækkert

Det skal du bruge til chilikrabbe:

  • 2 spsk. chilisauce (sriracha)
  • 3 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. sukker
  • 3 spsk. risvinseddike
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 1 tsk. sesamolie
  • 225 g skalotteløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 spsk. revet ingefær
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 spsk. jordnøddeolie
  • 8 krabber (gerne blå krabber, men softshell-krabber kan også bruges)
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 1 æggeblomme
  • lidt korianderblade

Servér krabberne med kolde drikke: 4 fristende drinks

Sådan laver du Fatty Crabs chilikrabbe:

  1. Pisk chilisauce, sojasauce, sukker, risvinseddike, tomatpuré og sesamolie sammen i en stor skål med 3 dl vand, og sæt til side.
  2. Hak skalotteløg og hvidløg fint, og kør det sammen med ingefær og salt til en glat pasta i en foodprocessor.
  3. I en lille skål pisker du majsstivelse sammen med 2 spsk. vand.
  4. Varm jordnøddeolien op i en wok over høj varme.
  5. Steg skalotteløgspastaen i et halv minut, indtil den dufter kraftigt, og del krabberne, knus dem evt. let, og tilsæt krabberne og en tredjedel af chilisaucen.
  6. Når chilisaucen simrer, steger du videre i 2 minutter – ryst wokken jævnligt, så saucen dækker krabbestykkerne.
  7. Hæld resten af chilisaucen ved, og når det simrer igen, skruer du ned til mellemhøj varme, lægger låg på og lader retten simre heftigt i cirka 8 minutter.
  8. Rør majsstivelsen i, og når saucen begynder at tykne, slukker du for varmen.
  9. Rør æggeblommen sammen, og rør den i saucen.
  10. Fordel krabber og sauce på fire tallerkener, og pynt med korianderblade. Servér med det samme.

Vild med fisk og skaldyr? Find opskrifter på fiskeforretter i galleriet her: