Fisk og skaldyr

Perfekt bisque af jomfruhummer

Er du klar til den lækreste bisque? Der findes mange måder at tilberede jomfruhummer på, men der er nu ikke noget som en jomfruhummerbisque, der kan sætte gang i appetitten.
af Helle Brønnum Carlsen og Louise Beck Brønnum /Foto: Fra kogebogen Sæson 10.01.2021
bisque af jomfruhummer

Jomfruhummer er en delikat spise, som vi typsik ikke indtager til hverdag, men ved mere festlige lejligheder.

Skaldyret forbindes ofte med noget eksklussivt, som kun bliver hevet op af køledisken, hvis det skal være ekstra lækkert en lørdag aften, eller hvis man får gæster til middag.

En jomfruhummerbisque er en godt forslag til dig, der skal have mange middagsgæster en aften og gerne vil servere en ekstra lækker forret.

Vi har samlet de bedste forretter her!

Opskrift på bisque af jomfruhummer

Antal: 2 personer

Det skal du bruge til at lave bisque af jomfruhummer:

Fond:

  • 1 kg jomfruhummere, de tomme skaller og hoveder
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. cognac
  • 1 dl hvidvin
  • 1 liter vand, fx kogevand fra jomfruhummer
  • 10 hele peberkorn
  • 1 løg

PRØV OGSÅ: Grillet jomfruhummer med gremolata

Bisque:

  • 1 fond
  • Salt og peber
  • 1 dl piskefløde
  • 1 tsk. tomatpuré
  • 5-6 pillede jomfruhummerhaler
  • 2 hele store jomfruhummere
  • Evt. hjemmebagte flutes

Sådan laver du fond:

  1. Brun skaller og hoveder i olivenolie i 10 minutter, til det dufter af let brændt hummer.
  2. Hæld cognac ved, og brænd den af ved at sætte en tændt tændstik til.
  3. Hæld hvidvin ved, og lad det koge op.
  4. Knus skallerne med en kraftig ske, så smagen kan trænge ud af skallerne.
  5. Kom kogevandet i, og lad det koge op.
  6. Skum af, og kom peberkorn i.
  7. Skær løget i kvarte, og kom dem ved.
  8. Lad fonden koge i 15 minutter.
  9. Sluk, og lad den trække i 30 minutter.
  10. Si væden.

Sådan laver du bisque:

  1. Bring fonden i kog, kog ind til det halve, og smag til med salt og peber.
  2. Jævn suppen med fløde og lidt tomatpuré.
  3. Kom de pillede hummerhaler i suppen, lad dem pochere i 1 minut, og sluk for blusset.
  4. Kog de hele jomfruhummere i en anden gryde, til vandet bruser op, og læg dem derefter over i suppen.
  5. Servér straks, evt. med flutes til.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

PRØV OGSÅ: Jomfruhummer bagt med hyldeblomst

Prøv også disse 10 forretter med fisk og skaldyr