Antal:
4 personer
Det skal du bruge:
Sommersalat
2 berberiandebryster
Salt og peber
1 radicchiosalathoved, vasket og snittet
1 grønt salathoved, fx hjerte eller romaine, vasket og skåret i store bidder
Kernerne af 1-2 granatæbler
150 g blåskimmelost, fx St. Agur, roquefort el. danablue i små stykker
1 dl stenfri røde druer, halverede
3 spsk hindbærbalsamicoeddike
Tilbehør: Groft brød
SOMMERSALAT - SÅDAN GØR DU:
- Tænd ovnen på 200º. Rids andebrysternes fedtlag i tern, krydr med salt og peber, og steg dem på en tør stegepande med fedtsiden nedad, indtil fedtlaget er gyldent (ca. 5-6 minutter).
- Læg dem i et ovnfast fad, og steg dem i ovnen i 15-20 minutter, afhængigt af hvor rødt du ønsker kødet.
- Tag andebrysterne af varmen. Bland resten af ingredienserne på en stor tallerken, skær andebrysterne i tynde skiver, og læg dem på toppen af salaten.
- Krydr med salt, peber og hindbærbalsamicoeddike. Server med groft brød.