waldorfsalat
Salat

Nem waldorfsalat

af Timm Vladimir 22.09.2021
Foto: Columbus Leth.
Mortensaften står for døren, og traditionen tro skal der andesteg på menuen. Vi giver den fede and et syrligt modspil med en nem waldorfsalat, som kan røres sammen i et snuptag. Få opskriften her!

Waldorfsalat

  • 2 æbler
  • 5 stilke bladselleri
  • 150 g røde stenfri vindruer
  • 75 g valnødder
  • 200 g cremefraiche 18 %
  • 1 tsk. sukker
  • salt
  • citronsaft

Hjemmelavet waldorfsalat er den ultimative efterårs- og vintersalat, som takket være sin kombination af søde og syrlige smage matcher fede vinterretter perfekt.

Vi serverer den gerne til den fede and på mortensaften og til årets store julemenu, men i virkeligheden kan den spises hver gang, der skal en god steg på menuen. 

Sådan laver du waldorfsalat: 

  1. Skær æbler i fine tern, snit bladselleri i tynde skiver, og halvér druerne. Hak valnødderne groft.
  2. Smag cremefraiche til med sukker, salt og citronsaft, og vend med æbler, bladselleri, druer og valnødder. Lad salaten trække på køl i 30 minutter.