Se også
Grønt
Nemme græskarwraps med bacon, timian og hvidløg
De her nemme græskarwraps er en farverig og velsmagende ret, der både kan fungere som forret eller tapas-ret.
af Julie Hey.
15.12.2017
Foto: Betina Hastoft.
Disse græskarwraps er en dejlig nem måde at få det bedste frem i de gode græskar. De er supernemme at lave, og kombinationen af græskar, timian, bacon og hvidløg kan noget helt særligt. Nogle gange er simpel mad bare bedst!
4 personer
Ingredienser
- 1 hokkaido
- Salt og peber
- 2 pakker baconskiver
- Frisk timian
- 4 fed hvidløg
- Olivenolie
Sådan laver du græskarwraps
- Tænd ovnen på 175°.
- Skær græskarret i 8 tykke både og fjern skræl og kerner.
- Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med salt og peber.
- Bind to skiver bacon om hvert græskarstykke og tilsæt timian og hele hvidløgsfed.
- Dryp godt med olivenolie og steg det i ovnen i ca. 30 min.
- Serveres varme, evt. sammen med andre småretter eller tapasretter.