Grønt

Pastinak

Pastinak er et kraftigt supplement af både smag og vitaminer
af Mikkel Karstad, Foto Anders Schønnemann 8.02.2013

Pastinak's oprindelse: Pastinak (Pastinaca sativa) stammer fra Central- og Sydeuropa, hvor den har været en væsentlig del af hverdagskosten i flere tusind år. I Danmark har vi kendt til rodfrugter som pastinak siden middelalderen, hvor den blev brugt som lægeurt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan anvender du pastinak
Rodfrugter er en vigtig del af et sundt måltid og et kraftigt supplement af både smag og vitaminer i mange sunde madopskrifter. Du kan kende pastinakken fra persilleroden på, at pastinakken buer indad på toppen. Den søde og let krydrede rod kan anvendes rå, revet eller dampes, koges, bages eller friteres alt efter dit humør og er en raffineret smagsgiver i både sammenkogte retter, gratiner, supper og desserter.

Sæson for pastinak
Rodfrugter som pastinak fås typisk fra januar - marts og fra september - december og kan indgå i mange opskrifter til både vinter- og efterårsmad. Pastinakker er to-årige planter. Det første vækstår udvikler rodfrugten rødder, som fyldes op med gode næringsstoffer. Det andet vækstår blomster planten og sætter frø, men vi høster pastinakkerne og spiser de næringsrige rødder allerede første sæson.

Opbevaring af pastinak
Opbevarer du pastinakken i køleskab eller i en kold kælder, kan den holde sig i 2-3 uger. Ved stuetemperatur er holdbarheden kun et par dage.

Opskrifter med pastinak
Prøv de lækre opskrifter nedenfor med pastinak

Gule ærter med grønsager og kød med pastinak

Indbagt vildtgryd med pastinak

Spicy andebryst med pastinak

Pastinakis med vanilje, lakrids og granstøv med pastinak