Grønt

Salater med Meyer

Pluk i årstidens saftige grønsager og bær og bland dem nænsomt til enestående og appetitlige salater. Claus Meyer viser vejen.
af Redaktionen, Foto: Maria P. 26.08.2009

Jeg kan slet ikke forestille mig et aftensmåltid uden salat! skriver Claus Meyer i sin nye kogebog med titlen Claus Meyers Salatværksted.

Hjemme hos den gastronomiske iværksætter består aftensmaden som regel af en masse gode løsdele sat sammen. En suppe, godt brød, kød eller fisk, lidt ost, en smule relish eller chutney og altid en eller flere salater. Kombinationen af det sprøde, friske, bitre, søde, fede, salte, syrlige og bløde i en velkomponeret salat er det, der for Claus Meyer giver den særlige appetitlige oplevelse.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I sit virke som bl.a. kok, frugtavler og indehaver af Meyers Køkken og Deli er Claus Meyer fortaler for at bruge årstidens gode, friske råvarer - og gerne danske eller nordiske - og det gælder i høj grad, når der skal komponeres salater. Meyers salater er ikke de hurtigste at vælte sammen i en skål, men til gengæld er de med garanti for, at der vil blive gået til salatfadet!

Prøv Meyers salatopskrifter:
Efterårssalat med bagte blommer og kastanjer
Tomatsalat med ribs og rødløg
Pære- og grønkålssalat med blå ost og valnødder