Grønt
Grønt
Sommersalat med jordbær
Forkæl dig selv med en solskinsskøn sommersalat med saftige jordbær, cremet feta og sprøde edamame-bønner.
af Femina / Foto: Line Falck
2.07.2015
Den nemmeste måde at lave en sikker vinder på sommermenuen er ved at købe noget godt kød, grille det helt rigtigt og så servere den skønneste sommersalat til. Vores absolutte favorit-sommersalat er med jordbær, feta og edamame-bønner, fordi det er den helt perfekte blanding af sødme, sprødhed og blødhed. Og så er det jo heller ikke ligefrem et minus, at salaten også ligner en million og kan live enhver tallerken op.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Prøv også: Sommersalat med stikkelsbær
Opskrift på sommersalat med jordbær
Tid: 20 minutter.
Antal personer: 4
Ingredienser:
- 400 g edamamebønner i bælg eller fra frost
- 250 g jordbær
- 100 g feta
- saften af 1 citron
- salt og friskkværnet peber
Flere sommerlækkerier: Hjemmelavet iste med fersken
Sådan laver du en sommersalat med jordbær:
- Hæld de frosne edamame-bønner i en skål, og dæk dem med kogende vand. Lad dem trække i 5 minutter, og hæld vandet fra. Lad bønnerne køle lidt af, og bælg dem.
- Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i skiver. Anret bønner og jordbær på et fad.
- Skær feta i små bidder, og fordel dem i fadet.
- Smag citronsaften til med salt og peber, og hæld dressingen over salaten.